Borgmesterløn foreslås op med 30 pct., til gengæld slut med ekstra vederlag

Borgmestre og regionsrådsformænd skal have indhentet deres lønefterslæb på samme måde som menige byråds- og regionsrådsmedlemmer fik det i 2014. Til gengæld skal det være slut med at lægge ekstra vederlag oveni, og pensionsvilkårene skal være mere som på det almindelige arbejdsmarked.

Det foreslår Vederlagskommissionen, som netop har offentliggjort sin indstilling. En del af kommissionens overvejelser og forslag omhandlende folketingsmedlemmer og ministre blev lækket allerede i forrige uge, men den endelige rapport udspecificerer nu flere detaljer.

Den foreslåede indhenting af efterslæb vil give borgmestrene et lønhop på 30,5 pct., så borgmesterlønningerne afhængigt af kommunestørrelse fremover vil ligge mellem små 700.000 kr. og godt 1,2 mio. kr.

Vederlag skal modregnes
For folketingsmedlemmer og ministre foreslår kommissionen at et skattefrit tillæg slet og ret afskaffes. For borgmestre foreslås - som en integreret del af den foreslåede lønstigning - at vederlag som borgmestre i dag får oveni deres borgmesterløn, for fremtiden skal modregnes, så der ikke længere er mulighed for at supplere borgmesterlønnen.

De vederlag der ifølge forslaget skal omfattes af dette, er de samme som i dag skal offentliggøres ifølge styrelseslovens paragraf 16 e.

Med i Vederlagskommissionens forslag er i øvrigt også en løbende reguleringsordning, så fuldtidspolitikeres løn stiger gradvist lige som alle andres, i stedet for at ændringer udtrykkeligt skal besluttes. Sidste det skete for borgmestrene var i 1994.

Normaliseret pension og eftervederlag
På pensionsområdet foreslår Kommissionen at skifte princip fra pensioner der defineres af den udbetalte ydelse, til pensioner der defineres af hvad der indbetales. Her foreslås en pensionsbidragsprocent på 17,42 pct. hvilket svarer til gennemsnittet for offentlig ansatte akademikere, dog 25 pct. for ministre hvilket omtrent svarer til departementschefers vilkår.

Endelig vedrørende eftervederlag foreslås et loft på et år, dog to år for ministre, i begge tilfælde med modregning for hvad de måtte få i løn for andre politiske fuldtidshverv, og for ministres vedkommende efter det første år også vederlag for andre offentlige hverv. Det foreslås også, at der som 'det klare udgangspunkt' ikke gives eftervederlag ved frivillig fratrædelse i løbet af en valgperiode.

I en mindretalsindstilling foreslår kommissionsmedlem Jes Lunde, at eftervederlagsloftet bliver på to år for alle, mod til gengæld fuld modregning for alle indtægter. Jes Lunde støtter heller ikke et borgmester-lønhop på 30,5 pct., men foreslår ikke et andet niveau i stedet.

Læs eller download Vederlagskommissionens komplette rapport (279 sider) eller sammenfatningen (23 sider).