NYBORG: Miljøklagenævnets afgørelser om, at der ikke må bygges et besøgscenter ved Nyborg Slot, får nu de ti fynske borgmestre til at efterlyse en revision af museumsloven. Dermed får Nyborgs byråd opbakning, efter at chokket har lagt sig.
I en udtalelse siger borgmestrene bl.a., at "Det chok, der lagde sig hen over Nyborg i forbindelse med Miljø- og Fødevareklagenævnets snævre afgørelse i forhold til Nyborg Slot, deles også blandt de fynske borgmestre", oplyser Fyens Stiftstidende.
Formanden for Folketingets kulturudvalg Hans Chr. Schmidt (V) vil tage sagen op med kulturministeren og i udvalget, og de fynske borgmestre bakker op om, at der ses på museumsloven på Christiansborg. Loven er til for at beskytte fortidsminder, og derfor kræver det dispensation, hvism man vil ændre på et fortidsminde som Nyborg Slot.
ibs
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.