Sagen om arbejdspligt, hvor ledige kan sættes til at udføre nyttearbejde i 37 timer om ugen for at få kontanthjælp, har vakt stor opsigt og været genstand for skarp kritik.
Det skyldes særligt, at regeringen og beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) lod adoptivbørn omfattes af reglen.
En lang række andre befolkningsgrupper med primær tilknytning til Danmark ville også blive ramt. Det gjaldt fx børn af forældre, der er udsendt af den danske stat - såkaldte diplomatbørn.
Men nu har et bredt flertal i Folketinget har vedtaget et lovforslag, der ligestiller internationalt adopterede med danskere født og desuden undtager andre grupper fra opholds- og beskæftigelseskravene.
- Det afgørende for mig har været, at vi hurtigst muligt fik ændret loven, så adopterede og andre grupper bliver undtaget. Det kommer vi nu i mål med, inden loven træder i kraft, siger Ane Halsboe-Jørgensen.
Udover internationalt adopterede er det fx børn født i udlandet af surrogatmødre og børn født under korte ophold i udlandet, der bliver undtaget for kravene.
Undtagelserne træder i kraft 1. juli samtidig med det nye kontanthjælpssystem.
Se oversigten over undtagelser her.
ap
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.