
PODCAST: Valgkampen chokstartede i Randers i sommerferien, da Venstres spidskandidat, Christian Brøns, som blev valgt til byrådet ved KV-13, pludseligt annoncerede, at han alligevel ikke vil være borgmester, og fra nytår trækker han sig helt ud af politik.
- Der er en usund kultur i kommunen, forklarer Christian Brøns, sin beslutning. Han afviser at pege på konkrete eksempler og episoder, men fastholder, at det er den eneste årsag til, at han trækker sig.
Anden forklaring
Kommunalforsker Roger Buch siger i den nye udgave af podcasten Vi nørder valg, at det nok ikke kan være hele forklaringen:
- Han har ret i, at der er rigtig meget dårlig karma og mange hårde konflikter i kommunalbestyrelsen, men jeg tror, der stikker noget andet under, siger Roger Buch.
Han nævner, at det kan være private forklaringer, som Brøns ikke vil snakke om, eller det kan være, fordi Venstre ligger dårligt i meningsmålingerne.
Spekulationerne afviser Christian Brøns:
- Jeg er ikke gået ind i politik ud fra en forudsætning om, at jeg skulle blive borgmester.
Lyt med i podcasten Vi nørder valg
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.