Vandværker betaler for landmænds kompensation for pesticid-stop

Drikkevandet skal beskyttes, og det skal en aftale om såkaldte boringsnære beskyttelsesområder, BNBO og SFI, være med til at sikre. Derfor har Miljøstyrelsen udpeget områder omkring vandværkernes boringer, hvor lodsejere ikke længere må bruge sprøjtemidler på markerne.

Regningen for erstatning til landmænd og lodsejere, der ikke længere må sprøjte pesticider på de sårbare områder, ender hos vandværkernes kunder og ejere.

- Principielt synes jeg, at det er bragende forkert. Vi skal give en landmand kompensation, fordi han ikke længere må forurene. Det virker ikke rimeligt i min verden, siger Jørgen-Peter Larsen, som er formand for Dråby Vandværk nær Ebeltoft.

Lige nu står det lille vandværk med en regning på knap 107.000 kroner på grund af et påbud fra Syddjurs Kommune, der fastsætter et erstatningskrav til en nærliggende lodsejer, der bliver ramt af restriktionerne.

Alene i kommunerne Aarhus, Silkeborg, Skanderborg, Norddjurs og Syddjurs løber regningen til forbrugerne for nuværende op på omkring 6,4 millioner kroner. Det viser opgørelser, som TV2 Østjylland har modtaget aktindsigt i.

Formand Jørgen-Peter Larsen fra Dråby understreger, at han kritiserer regeringen og ikke landmændene.

Minister. svarer

Miljøminister Magnus Heunicke (S) har ikke haft mulighed for at stille op til interview med kanalen, men forklarer i et skriftligt svar, at "udgiften kan lyde høj, hvis man ser på det enkelte vandværk, men udgifterne forventes at være marginale, når de fordeles mellem de private forbrugere og afskrives over en årrække".

Dråby Vandværk har cirka 230 forbrugere tilkoblet. Formanden er klar over, at det er et engangsbeløb, men forklarer, at det stadig er mange penge for mange borgere.

- De skal af med omkring 450 til 470 kroner ekstra for hver forbruger. Vi har mange pensionister og folk på overførelsesindkomst her i området, så dér betyder 500 kroner altså stadig meget., siger Jørgen-Peter Larsen.

Formanden for Dråby Vandværk understreger igen, at det ikke er lodsejerne eller nabo-landmændene, han har noget imod, men derimod regeringen og de politikere, der har gennemført reglerne på området.

- Der bliver jo en konsekvens for nogle ganske små forbrugere ude i yderområderne. Det kommer ikke til at gælde alle i Danmark. Det er kun dem, som er uheldige at have en boring i nærheden af en landmand, siger Jørgen-Peter Larsen.

Landsdækkende

Vandværket nær Ebeltoft er ikke det eneste, som ser en problematik i, at regningen i sidste ende lander hos forbrugerne.

Brancheorganisationen Danske Vandværker, der repræsenterer mange af de mindre vandværker, fortæller, at der er tale om en frustration, der har ramt flere medlemmer.

- De oplever, at det er uretfærdigt, at de - og i sidste ende forbrugerne - skal betale lodsejere for ikke at sprøjte i de områder, der ligger tæt på boringerne. Vi har flere eksempler på, at vandværkerne er frustrerede over det, siger Lise Lotte Toft, som er direktør i Danske Vandværker.

Kravet om erstatning har ifølge direktøren konsekvenser for forbrugerne og vandværkerne.

- Konsekvensen er jo en højere regning for vand, siger Lise Lotte Toft. Derfor er hun også optaget af at hjælpe medlemmerne med at fastsætte erstatninger.

- Hvis der er afgivet et påbud om at betale til lodsejeren, har man mulighed for at bringe det i Taksationskommissionen og få prøvet værdiansættelsen, og i sidste ende vil man have mulighed for at få det prøvet ved domstolene, siger hun.

Lise Lotte Toft har ikke det præcise tal for, hvor mange vandværker, der har skullet betale erstatning.

Lad staten betale

Hos Dråby Vandværk er formand Jørgen-Peter Larsen fortsat utilfreds med, at kravet om erstatning er endt hos dem. Han har været så utilfreds, at han har klaget over beløbet.

- Vi har fået en kæmpe regning på 132.000 kroner, som så blev reduceret til 107.000 kroner af Taksationskommissionen, siger han.

Hvis lodsejeren endelig skal have erstatning, mener Jørgen-Peter Larsen, at pengene skal komme et andet sted fra.

- Man kunne have taget af den store statskasse i stedet. Hver gang vi leverer en kubikmeter vand her, koster det cirka 17 kroner. Ni kroner til vandværket og omkring otte kroner til staten. Staten får svimlende beløb ind, så der kunne man jo tage af dén kasse.

Miljøminister Magnus Heunicke (S) understreger i sit skriftlige svar til TV2 Østjylland, at lovgivningen om erstatning til landmændene blev vedtaget med et bredt flertal.

"Forbuddet mod brug af sprøjtemidler i de sårbare, boringsnære områder er helt afgørende for at beskytte vores dyrebare drikkevand. Der er en udgift forbundet med at forbyde sprøjtemidler, og et bredt politisk flertal i Folketinget er enig om, at lodsejerne skal have fuld kompensation for deres tab", skriver ministeren.