dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Budget 2026: Thisted vil rekruttere international arbejdskraft

Der afsættes 3,3 mio. kr. i 2026 til indsatsen, som kommer på baggrund af den historisk lave ledighed.
12. OKT 2025 8.22

THISTED: 23 ud af de 27 kommunalbestyrelsesmedlemmer i Thisted står bag budgetaftalen for 2026. Det er partierne Venstre, Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti, Alternativet, Liberal Alliance, Nye Borgerlige og løsgænger Peter Sørensen, der er med i aftalen, mens SF, Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Thy Borgerlige ikke er med.

Med aftalen prioriteres en række initiativer og områder, heriblandt en målrettet og struktureret indsats for at øge rekrutteringen af international arbejdskraft. Baggrunden er, at ledigheden er historisk lav i kommunen, og væksten i erhverslivet derfor er begrænset. Der afsættes 3,3 mio. kr. i 2026 og 2,5 mio. kr. i 2027 til formålet.

Udviklingen i kommunen afspejles også i den store mængde af plansager, der forventes gennemført i den kommende tid. For at begrænse behandlingstiden på plansager afsættes der to mio. kr. i 2026 årligt.

Indsatserne i vækst gennem styrket beskæftigelsesindsats og hurtigere sagsbehandling finansieres bl.a. gennem omprioritering på ledelse og administration, som er på 4,5 mio.kr. årligt.

Socialområdet er også under pres, da kommunen har et stigende antal borgere med behov for særlig støtte. For at kunne imødekomme den større efterspørgsel tilføres handicap- og socialpsykiatri samlet 22,5 mio. kr. i 2026 og frem.

Læs alle artikler om kommunernes økonomi og budgetter for 2026 under temaet Budget 2026.

SRS

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/budget-2026-thisted-vil-rekruttere-international-arbejdskraft

GDPR