Byrådsmedlemmer er mere trofaste overfor deres partier end folketingsmedlemmer. Et byrådsmedlem der skifter part, gør det i gennemsnit lidt over to år inde i valgperioden, mens et folketingsmedlem der skifter parti, i gennemsnit kun forbliver i sit gamle parti i lidt over halvandet år inden skiftet.
Det fremgår blandt meget andet af et helt frisk kandidatspeciale fra Københavns Universitet, der bygger på data fra valgperioderne efter dels FV11, FV15 og FV19, dels KV13 og KV17. "I den undersøgte tidsperiode skifter politikerne i Folketinget i gennemsnit efter 20,6 måneder af valgperioden, mens kommunalpolitikerne i gennemsnit skifter efter 26,9 måneder," hedder det mere præcist i specialet, der er skrevet af kommende cand.scient.pol. Ronja Rose Ravnskov.
Forskellene i partiskift-adfærden er værd at notere sig i en uge, der bød på masse-partiskift i både Folketinget og en stribe byråd, da Inger Støjberg præsenterede en del af Danmarksdemokraternes kandidathold til det kommende folketingsvalg. Men det er undtagelsen. Som regel kommer partiskifter drypvis, og det kommer ikke som nogen overraskelse for DK Nyts faste læsere, at de forekommer langt hyppigere i byrådene end i Folketinget.
Alene forskellen i antallene, 179 medlemmer af Folketinget mod tilsammen 2.436 medlemmer i byrådene, gør det uundgåeligt, men selv renset for den forskel er frekvensen af partiskift i byrådene langt større end i Folketinget. Mere end dobbelt så stor dokumenterer kandidatspecialet. 0,4 pct. af folketingsmedlemmerne har skiftet parti i den undersøgte periode mod 0,9 pct, af byrådsmedlemmerne.
To bølgetoppe for partiskift
En forskel mere er, at partiskifter i byrådene topper i to bølger i løbet af en valgperiode. Den første bølgetop er i første halvår af tredje år i valgperioden, og anden bølgetop i vinteren før det år det næste kommunalvalg holdes. Specialet går ikke ind i de mulige årsager, men et godt bud på første bølgetop kunne være, at det er på det tidspunkt, håbefulde kandidater må se sig vraget som spidskandidater, mens anden bølgetop passer tidsmæssigt med at det er ved at være sidste chance for at repositionere inden næste kommunalvalg. Til forskel fra byrådene er der i Folketinget ikke noget klart mønster i den tidsmæssige fordeling af partiskift.
En anden markant forskel er omfanget af skift mellem de politiske blokke. Et fænomen der stort set ikke forekommer i Folketinget, men som ikke er helt uset i byrådene. Helt præcist er det i den undersøgte periode sket én gang i Folketinget og 32 gange i byrådene. Det svarer til 4,2 pct. af partiskiftene i Folketinget og 13,4 pct. af skiftene i byrådene, altså tre gange så hyppigt.
Også omfanget af partiskift internt i blokkene er meget forskelligt. I Folketinget sker der flest skift internt i rød blok (45,2 pct.), mens der i byrådene er flest internt i blå blok (41,0 pct.), fremgår det af specialet. De data det bygger på, stammer fra henholdsvis Folketingets Oplysning og fra DK Nyt, der som bekendt løbende omtaler og registrerer partiskift, og som har stillet disse data til rådighed for specialet.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
