Den tidligere ledelse i Odsherred Forsyning er blevet stævnet af Odsherred Kommune, der kræver 50 mio. kr. i erstatning. Kommunen vurderer, at skandalen kan komme til at koste op mod 300 mio. kr. Det skriver TV2 Øst.
I alt er 10 personer blevet stævnet. Det drejer sig blandt andre om tidligere direktør Fanny Villadsen, tidligere økonomidirektør Claus Thorsen, tidligere bestyrelsesformand Mathias Hansen (V) samt Allan Andersen (S), der sad i bestyrelsen som repræsentant for kommunalbestyrelsen, og som er gift med borgmester Karina Vincentz (Nyt Odsherred).
Sagen udspringer af de økonomiske problemer i Odsherred Forsyning, som blev offentligt kendt i foråret 2024. Her blev fjernvarmeudrulningen bremset øjeblikkeligt, og selskabet stod med gæld i milliardklassen, hvilket bragte det tæt på konkurs.
Erstatningskravet på 50 mio. kr. er ifølge kommunen et foreløbigt skøn, som kan ændre sig i sagens videre forløb.
TV2 Øst har forsøgt at få en kommentar fra borgmester Karina Vincentz og kommunaldirektør Claus Steen Madsen, men det har ikke været muligt.
jel
Red/cwa: Rettelse af afsnit 2 den 24.4. kl. 10.35, hvor borgmester Karina Vincentz (Nyt Odsherred) fejlagtigt stod nævnt som en af de ti stævnede.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.