Af Thomas Jensen
Finansdrengene i ministeriet har regnet på S-SF's 'Fair Løsning', og det hænger slet ikke sammen på bundlinjen.
- S og SF har ikke forstået situationens alvor. De løber fra regningen. Deres udspil er underfinansieret med 11-29 mia. kr, sagde finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) på et pressemøde klokken 11.30 i Finansministeriet.
Set i lyset af en henstilling fra EU, hvor der over tre år skal spares 24 milliarder vil der ikke komme noget godt ud af 'Fair Løsning'. Der skulle derimod spares yderligere 14 mia. kr., hvis S-SF-udspillet blev til virkelighed.
Den såkaldte strukturelle saldo vill ende med et underskud på 16-26 mia. kr. Regeringen skal spare 24 mia. kr. for at leve op til EU's krav over de næste tre år. Det ville stige til næsten 38 mia. kr., hvis 'Fair løsning' blev en realitet, fastslog Claus Hjort.
Tallenes usikkerhed skyldes, at S-SF-udspillet er ukonkret på mange områder, forklarede ministeren.
- 'Fair Løsning' minder mest om et valgkampsoplæg. Der er ingen holdbarhed i forslaget.
Ingen hjælp på det specialiserede område
Finansministeriets embedsmænd kunne ikke komme med konkrete tal på, hvordan kommunerne ville blive ramt af 'Fair Løsning', hvis planen blev vedtaget. Kommunernen må dog kigge langt efter en økonomisk håndsrækning i forhold til det speciaiserede område.
- Jeg kan se i min scrapbog, at kommunerne gang på gang har klaget over at skulle spare på det specialiserede sociale område, men jeg venter stadig på svar fra KL's formand på, hvordan det hænger sammen med, at kommunernen faktisk har brugt fire milliarder mere og slet ikke sparet.
-De offentlige udgifter skal bringes under kontrol. De offentlige udgifter skal holdes i ro de næste tre år. Det gælder også det specialiserede område.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.