dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Dårlige skoler en bombe under kommunal økonomi

Borgmesteren i Brønderslev frygter, at de mange problemer med skolernes indeklima, kan blive en bombe under den kommunale økonomi
14. AUG 2007 13.48
Syv ud af 10 folkeskoler har problemer med indeklimaet, viser tal fra arbejdstilsynet. Og problemet findes også i Brønderslev Kommune, hvor flere skoler har fået påbud. Agersted Skole i Brønderslev har endda fået en rød smiley.
Og det er bestemt ikke noget, kommunen er stolt af. Men i kommunen mener man, at der er flere nuancer i debatten om arbejdsmiljø på skolerne end bare smileys.

Borgmester Mikael Klitgaard påpeger, at man tager alvorligt på påbuddene fra arbejdstilsynet:
- Det er ikke en god undskyldning, at vores skoler nok ikke er værre end andre. Men vi må erkende, at de danske folkeskoler i flere år har været forsømt bygningsmæssigt. I Brønderslev Kommune har vi nu etableret en fast rutine med, at når AT har været på besøg, så udbedrer vi selvfølgelig påbuddene. Vores bygningsafdeling arbejder på højtryk for at imødekomme kravene.

Regeringen har besluttet at sætte flere ressourcer af til at forbedre bygningsstandarden i folkeskolen, og det glæder Mikael Klitgaard. For han forudser, at ATs krav bliver en bombe under de kommunale budgetter i hele landet
- Det her problem bliver meget dyrt for kommunerne at løse, og det sker i en tid, hvor vi alle sammen også gerne vil forbedre det faglige og pædagogiske miljø i folkeskolen.?

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/daarlige-skoler-en-bombe-under-kommunal-oekonomi

GDPR