De fælleskommunale samarbejder:
De har ry for at være ustyrlige og urørlige, men lær at holde af dem

Af Knud Abildtrup

ÅRHUS: En del af argumentationen for strukturreformen handlede om at lade kommunerne blive stærke nok til selv at løse sine opgaver - og dermed aflive nogle af de fælleskommunale samarbejder, der i den kommunale verden ofte får ord for at blive monolitter, som ingen tager ansvar for og som ofte ender mere eller mindre kaotisk.

Under en plenumdebat på KL-konferencen var hverken Vejen-borgmester Egon Fræhr V) eller Slagelse-borgmester Lis Tribler (S) specielt begejstrede for at skulle hente nye effektiviseringer i den boldgade:

- Argumentationen for reformen var vel netop, at vi skulle kunne selv i kommunerne. Og vi vil gerne holde fast i kommunerne som borgernes indgang - så vi ikke skal til at fortælle folk, at f.eks. det med pension nu foregår et andet sted, sagde Fræhr.

Tribler pegede fra sin side på risikoen for uigennemsigtighed i de fælleskommunale samarbejder, men begge blev imødegået af adm. direktør i Claus Juhl fra København, der ganske enkelt forudsagde, at han havde hørt finansministeren forudsige, at der ville blive centraliseret - inden for en måned - måske. Og han opfordrede kommunerne til at gå offensivt ind i den diskussion.

Sporene skræmmer
Kommunaldirektør Jane Wiis fra Frederikshavn erkendte, at sporene i en vis udstrækning skræmmer, når det gælder de fælleskommunale samarbejder, men mindede om, at samarbejde ikke altid behøver handle om fysik og bygninger, men kan være om dagsordener.

Under en afstemning blandt godt 600 deltagere var der en tredjedel, der mente, at der var en del effektivisering at hente i fælleskommunalt samarbejde - og det fik under et debatmøde en tør kommentar, at den opofattelse jo meget vel kunne stamme fra København og Nordsjælland, hvor reformen ligesom aldrig slog helt igennem.

Kommunaldirektør Lars Wilms fra Solrød fandt det direkte ærgerligt, at kommunerne ikke selv har fundet på at begynde at samarbejde om den såkaldt objektive sagsbehandling - som finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) bl.a. omtalte  som de '98 kontorer, der alle sidder og konstaterer, om danskerne fylder 65 eller ej.'

Hans pointe var derimod: De fælleskommunale samarbejder - de har ry for at være ustyrlige og urørlige, men I må lære at holde af dem.