BRØNDERSLEV: De otte hjemmeboende børn fra 'Brønderslev-sagen' er nu tvangsfjernede. Det oplyser Brønderslev Kommune over for TV2 Nord.
I første omgang var børnene anbragt i familiepleje, fordi faderen og stedmoderen ikke kunne passe dem, mens de sidder varetægtsfænglset. Siden fredag har Brønderslev Kommune fastholdt, at der ikke har været grundlag for, at tvangsfjerne børnene fra hjemmet i hverken kommunens egne eller andre kommuners § 50 redegørelser om familien.
- Med varetægtfængslingen af forældrene, og sagen om mandens 20-årige datter, har sagen ændret sig, siger borgmester Lene Hansen (S) til TV2/Nord.
Tvangsfjernelsen er indtil videre en formandsbeslutning, hvor formanden for børne- og ungeudvalget har truffet beslutningen. I morgen ventes udvalget at godkende beslutningen. Dermed vil børnene ikke vende tilbage til hjemmet, hvis faderen og stedmoderen løslades.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.