Det handler om mere end miljø - både internationalt og lokalt

Af Paul Hegedahl

Thomas L. Friedman:
'Klimaets tidsalder - hvorfor verden har brug for en grøn revolution',
med forord af Connie Hedegaard,
oversat af James B. May fra 'Hot, Flat and Crowed - Why We Need A Green Revolution';
Børsens Forlag, København 2009.
445 s., indb., stikordsreg.
kr. 349,95 inkl. moms, bogklubpris kr. 299,00 inkl. moms.
ISBN 978-87-7664-437-6.

I TV-nyhederne på kanalerne i Danmark kommer 'Vejret' som sådan et lidt friskt, halvt underholdende indslag til sidst. Det gjorde det også, den gang da Thomas L. Friedman voksede op i rækkefølgen nyheder, vejr og sport. Men, hans mavefornemmelse siger ham, at i 2030 vil aftennyhederne fokusere på 'vejret, andre nyheder og sport'. Vejr og klima er i mange forhold så presserende, at de er begyndt at overtage nyhedernes plads - og det hænger jo sammen med, at vejr og klima i høj grad har indflydelse på, hvad der er nyhederne.

Klimaminister Connie Hedegaard har god kontakt med Thomas L. Friedman, og hun har skrevet et meget nærværende forord til 'Klimaets tidsalder - hvorfor verden har brug for en grøn revolution'. Det er derfor på sin plads at lade nogle af ministerens ord indlede denne anmeldelse:

'Holdninger og meninger skal dannes på baggrund af fakta. Det lever Friedman op til i 'Klimaets tidsalder'. Først skitserer han, hvor vi er, når det gælder klima- og energiudfordringerne, inklusive det faktum, at vi bliver stadig flere mennesker på jorden, der alle ønsker at få del i det gode liv. Dernæst giver Friedman sit bud på, hvordan vi kom så galt af sted. Og endelig er resten af bogen viet til vejen frem. Hvad skal hvem gøre?

Friedmans hovedtese i denne bog er, at verden - og ikke mindst USA - er blevet afhængig af olie. Addicted to oil, som han kalder det med et sprogbrug, der bevidst leder tanken hen på narkomanens afhængighed. Han dynger argumenter op for, hvorfor den hidtidige politik ikke duer: vi må og skal yde en større indsats på dette område. At overkomme vor olieafhængighed er ikke mere blot en miljømæssig nødvendighed. Det er et strategisk imperativ. Vi kan kun trække vejret frit - i enhver betydning af dette udsagn - hvis vi formår at reducere den globale efterspørgsel på olie og gas. Vor egen olieafhængighed er mere end nogen anden faktor, som jeg kan komme i tanke om, baggrunden for alle disse negative tendenser i Amerika og globalt. Vor afhængighed af olie øger den globale opvarmning og styrker oliediktaturerne, forurener luften mere, gør de fattige fattigere og svækker de demokratiske lande og gør de radikale terrorister rigere. Har jeg glemt noget?
Man kan just ikke beskylde Thomas L. Friedman for at udtrykke sig uklart!'

Målet med bogen
Thomas L. Friedman peger på tre tendenser, der tilsammen udgør vor tids store globale udfordring:

• Overbefolkning
• Global opvarmning
• En storforbrugende, hastigt voksende middelklasse.

Han viser på baggrund af særdeles grundige analyser de komplicerede sammenhænge mellem energi- og storpolitik, forbrugermentalitet, overbefolkning og global opvarmning. Han gør samtidigt rede for de lovende vedvarende energi-teknologier, som giver os en chance for at sikre et stabilt klima og en rig og politisk stabil verden.

Thomas L. Friedman kalder sig selv behersket optimist. Hvis man ikke har en nøgtern holdning til udfordringens størrelse, så er man ikke opmærksom. Men hvis man ikke er optimist, har man ikke nogen chance for at mobilisere alle de kræfter, der skal til for at skabe en løsning på en udfordring af denne størrelsesorden.

Han siger: 'I en verden som er varm, flad og overbefolket er vor tids største udfordring at skabe de redskaber, systemer, energikilder og etiske profiler, som vil tillade planeten at vokse på en renere og mere bæredygtig måde'. Og i denne bog har han så som mål at give sit bud på de mulige veje.

Bogens indhold
Bogen er delt i fire dele med i alt 17 kapitler:

Første del: Status quo

Kapitel 1 Hvor fugle ikke flyver
Kapitel 2 Dags dato: 1.ek.t. Prognose for planeten: varm, flad og overbefolket

Anden del: Hvordan vi endte her

Kapitel 3 Kopier af os (eller for mange amerikanere)
Kapitel 4 Tank op med diktatorer
Kapitel 5 Globale mærkværdigheder
Kapitel 6 Noas tidsalder
Kapitel 7 Energifattigdom
Kapitel 8 Grøn er det nye røde, hvide og blå

Tredje del: Hvordan vi kommer videre

Kapitel 9 205 nemme måder at redde verden på
Kapitel 10 Energi-internettet: når it møder et
Kapitel 11 Stenalderen sluttede ikke, fordi vi løb tør for sten
Kapitel 12 Hvis det ikke er kedeligt, er det ikke grønt
Kapitel 13 En million lokale udgaver af Noas ark
Kapitel 14 At overgå al-Qaeda i grøn teknologi

Fjerde del: Kina

Kapitel 15 Kan det røde Kina blive til det grønne Kina

Femte del: Amerika

Kapitel 16 Kina for en dag (men ikke to)
Kapitel 17 Et demokratisk Kina eller en bananrepublik?

Det hele hænger sammen
På mange måder kan man se denne bog som en naturlig fortsættelse af Friedmans bog/bestseller 'Jorden er flad. En fortælling om globaliseringen i det 21. århundrede', hvor han overbevisende gør rede for, hvordan en kombination af hændelser inden for teknologiske, geopolitiske og markedsbestemte områder mod slutningen af det 20. århundrede har udjævnet den globale økonomi og hele samfund på en måde, som gør det muligt for flere mennesker end nogensinde før at deltage i den økonomiske udvikling og - som han siger - i bedste fald blive en del af middelklassen. Det er først og fremmest computeren, der har muliggjort dette. Dernæst internettet, World Wide Web og web-browseren - et sæt redskaber som sammen med udviklingen inden for software i det hele taget har udvirket, at computere og software fungerer på samme måde overalt og dermed har muliggjort, at mennesker kan kommunikere og arbejde sammen over hele verden på mange forskellige måder.

Uanset verden i dag stadig er delt op på mange ideologiske og politiske måder er der blevet fjernet enorme fysiske og politiske blokader og selv samfund som Kina, med en helt anden politik har nærmet sig markedsøkonomien. Det lægger op til en aldrig før set konkurrence om energi, mineraler, vand og f.eks. skovprodukter, når flere lande og milliarder af mennesker nu efterstræber velstand, komfort og økonomisk sikkerhed.

Man kan ikke se de mange problemer hver for sig. Vi kan ikke løse miljø- og klimaproblemer uden at se dem i sammenhæng med menneskenes ønsker og levevilkår.

Den afgørende faktor er demografien
Alene i den næste halve snes år forventes verdens befolkning at vokse med godt og vel 1 milliard mennesker - og det betyder nye forbrugere og nye producenter. I bogen kommer forfatteren med mange eksempler, på, hvad det vil medføre. Et jordnært er, at David Douglas, vicepræsident i sektoren for økoansvarlighed (dette ord bliver der i øvrigt sat spørgsmålstegn ved af stavekontrolsystemet på anmelderens PC!) i Sun Microsystem foreslår, at man beregner, hvis hver person i denne nytilkomne milliard får en 60 watt-elpære. 'En enkelt elpære vejer ikke meget', siger han, ' Men en milliard elpærer vejer omkring 20.000 ton, eller det samme som 15.000 Toyota Priuser. Hvis vi tændte for dem alle samtidig, ville de forbruge 60.000 megawatt. Heldigvis ville elpærerne kun blive anvendt cirka fire timer hver dag, så derfor vi på ethvert givet tidspunkt nede på 10.000 megawatt. Det vil sige, at det ser ud til, at vi har brug for godt og vel 20 nye 500 megawatt kulfyrede kraftværker ...' og det kun for at den nyeste milliard kan tænde lyset! Og hvordan skulle man med nogen ret kunne nægte dem den mulighed?

Det er ikke miljøet, klimaet i sig selv - det er alvorligt nok - det er demografien, der er den afgørende faktor i truslen. Thomas L. Friedman citerer tidligere Air Force general og direktør for CIA (maj 2006-februar 2009), som i en tale på Kansas State University, 30. april 2008, sagde: 'I dag er der 6,7 milliarder mennesker på denne planet. Vores data indikerer, at verdens befolkning vil nå op på 9 milliarder i midten af dette århundrede. Det er en overvældende forøgelse på 40-45 procent, men hovedparten af den vækst vil næsten helt sikkert finde sted i lande, som er dårligt forberedt på det. Dette vil skabe en situation, som sandsynligvis vil danne grobund for social uro og ekstremisme - ikke blot i disse områder, men også andre steder. - - - Hvis man ser på de skinbarlige tal, så vil alle disse lande derfor have en høj koncentration af unge mennesker. Hvis disse menneskers grundlæggende behov for mad, boliger, uddannelse og arbejde ikke honoreres, kunne de nemt rekrutteres af ekstremister med vold og oprør til følge'.

Og hertil kan man så føje, at på den måde viden og informationer i dag spredes over den 'flade Jord', er det ikke alene de grundlæggende behov, der vil blive rejst krav om. Det vil være om samme livskvalitet som i de velstillede samfund - på alle måder. Det vil kun kunne lade sig gøre, hvis klima- og energiproblemerne løses, så der ikke fortsat er indædt kamp om råvarerne og de nuværende former for energi.

Antallet af sultende mennesker i verden er, ifølge Davis Stevenson, direktør for den strategiske og politiske afdeling hos UN's fødevareprogram WFP, Rom, tæt på en milliard og stadig voksende. Det hænger i høj grad sammen med klimaproblemerne og fødevarekrisen, men nu også med finanskrisen. Som UN's generalsekretær Ban Ki-moon, sagde usædvanligt klart, da han åbnede erhvervslivets klimatopmøde i København den 24. maj 2009: 'Klimaforandringerne er vor tids udfordring'. Man må håbe, at den fokus stadig bevares, så finanskrisen løses i sammenhæng med klimaproblemerne og ikke prioriteres højere, så klimaproblemerne bliver endnu vanskeligere at løse efterfølgende.

Vand igen igen
Denne anmelder har 'vand' som et af sine favoritområder. Det er et felt med både store problemer og store muligheder for Danmark, som det også vil fremgå af artiklerne nævnt under 'relaterede artikler' nedenfor. I denne bog kommer Thomas L. Friedman også ind på vandets store betydning og indflydelse på mange forhold i samfundet.

I underkapitlet 'Lad os bede' skriver forfatteren, at flere og flere mennesker har en fornemmelse af, at global opvarmning er virkelig - også selvom de måske ikke kan udtrykke hvorfor. Grunden er, siger han, at klimaforandringerne er hoppet ud af bøgerne om videnskabelige fænomener og ind i deres tilværelse.
Alene i 2007 mødte han ved to lejligheder politikere som virkelig oprigtigt bad deres vælgere om at bede for, at der ville falde regn: 'I maj 2007 besøgte jeg Australien', skriver han, 'Jeg befandt mig derfor midt i det som australierne kalder for 'The Big Dry', en syvårig tørkeperiode, som den 19. april var blevet så alvorlig, at premierminister John Howard rent faktisk bad sine landsmænd om at folde deres hænder og bønfalde Gud om at give dem et ordentligt regnskyl. Ellers ville han blive nødt til at forbyde kunstvanding i Murray-Darling-flodlejet, som producerer 40 procent af Australiens landbrugsvarer. Det ville svare til, at en ægyptisk Farao forbød kunstvanding fra Nilen, eller at en amerikansk præsident lukkede for vandforsyning fra Mississippi'. Australierne var chokerede. Men Howard mente, hvad han sagde. Jeg interviewede ham på hans kontor i Sydney, hvor han sagde: Jeg sagde til folk, at de skulle bede for at få regn. Jeg sagde det uden anstrøg af ironi'.

John Howards insisteren på at holde Australien uden for hele processen om Kyoto-protokollen, gav i lyset af denne tørkeperiode og andre klimaproblemer sejren ved næste valg til Kevin Rudd, som under den dramatiske klimakonference på Bali i december 2007 personligt afleverede Australiens ratificering af Kyoto-protokollen. Konferencen der endte med, at 187 lande sagde ja til at arbejde frem mod en global klimaaftale i København i december i år.

Friedman giver en række andre eksempler på problemer med vandforsyningen. F.eks. at omkring 70 procent af det vand, der flyder ind i Missouriflodens drænsystemer, som er de største i Amerika, stammer fra snefaldet i Montana, og det samme gør sig gældende for 50 pct. af vandet i Columbia-flodlejet. Når Montana får mindre sne - som det er tilfældet nu - så er der ikke blot mindre vand i floderne, men de mange dæmninger i disse floder producerer mindre ren hydroelektrisk energi. Det må man kompensere for ved forbrænding af kul. Når der falder mindre sne, og der kommer mindre mængder smeltevand, så bliver det nødvendigt for landmændene at installere større og større elektriske pumpe til at pumpe vand op til overfladen til kunstvanding, og dette betyder, at der bliver et stadig større behov for elektricitet.

Hidtil har Montana været den stat i USA, der forsyner kontinentet med mest vand. Smeltevandet flyder helt ud til Atlanterhavet, til Stillehavet og til Arktis. Den vandforsyning har 'fornyet' landet hvert år og har hidtil slået til hele året. Nu standser afsmeltningen i juli måned. Og sneen falder senere, end den plejer. Der er ingen tvivl om, at det er klimaændringerne, der har forårsaget dette - og er årsag til, at - som det siges - 'modifikationer af vandinfrastrukturen i det vestlige Amerika er en reel nødvendighed'.

Samtidig er der voldsomme oversvømmelser andre steder i verden og store vandforsyningsmuligheder som Ganges i Indien og de kinesiske floder er rene kloakker. Vi ser det også - endnu i mindre målestok - i problemer med vandet i Danmark. Her er både helt nødvendige og økonomisk interessante muligheder for den del af dansk industri, der har en førerstilling på vandområdet i dag.

USA's rolle
Bogen handler - med forfatterens udgangspunkt - meget naturligt om USA's rolle i hele klimaproblematikken - og om hvad landet kan gøre for at få førertrøjen på. Flere steder henviser han i øvrigt til eksempler fra Danmarks indsats på energi- og miljøområdet og spekulerer over, hvilken effekt det vil have, hvis et land som USA fulgte disse eksempler. Det er selvfølgelig glædeligt, men som daglige eksempler viser, har vi meget lang vej igen.

Selv om udgangspunktet er ønsket om, at USA opnår en førerposition på klima- og energiområdet, er bogen så gennemarbejdet og har så mange analyser og eksempler, så enhver, der er interesseret i gennemgribende ændringer, kan hente viden og inspiration. Ikke mindst alle de, der er aktivt involverede i planlægningen og gennemførelsen af Klimatopmødet i København til december, vil have glæde af at bruge den nødvendige tid på at læse - og drøfte bogen. Det gælder også de, der automatisk har nogle andre dagsordener, som de ifører tilsyneladende akademiske klæder, samt de, der nu er ved at øve sig på intetsigende demonstrationer.

Om forfatteren
Thomas L. Friedman har i flere år været en af verdens mest respekterede og indflydelsesrige journalister og kendt for sin ekspertise inden for internationale anliggender og økonomiske problemstillinger. Han er et menneske med tyngde og indflydelse. Han er B.A. og dimitteret summa cum laude fra Brandeis University i studier i Middelhavsområdet i 1975. Brandeis University ligger i Waltham, Massachusetts i nærheden af Boston. Han har en Master of Philosophy i moderne Mellemøststudier fra Oxford i 1978. På det akademiske område har han været ekstern professor ved Harvard University og har modtaget en lang række æresbevisninger fra universiteter i USA.

I 1981 blev han ansat som journalist ved The New York Times, hvor han stadig arbejder. Han startede
med speciale i OPEC- og nyheder inden for olieområdet, leder af NYT-kontoret i Beirut i 1982 og derefter i Jerusalem fra 1984-1988. Fra 1995 har han to gange om ugen skrevet en klumme om internationale, økonomiske og miljømæssige emner i New York Times. Den bruges af hundrede andre dagblade over hele verden og citeres hyppigt af andre journalister. Tre gange har han vundet den prestigefyldte journalistiske pris 'Pulitzerprisen', i 1983 fra Libanon, i 1988 fra Israel og senest i 2002. Han har været nomineret til prisen mange flere gange i forskellige kategorier og er nu også medlem af bestyrelsen for prisen.

Pulitzerprisen er en amerikansk journalistik-, litteratur- og musikpris, der uddeles årligt. Prisen, der administreres af Columbia University in New York City, blev grundlagt af den ungarsk-amerikanske journalist og avisudgiver Joseph Pulitzer, efter at han testamenterede sin formue til Columbia University i 1911. En del af formuen blev i 1912 anvendt til grundlæggelse af universitets journalistuddannelse, og resten blev båndlagt til de årlige prisuddelinger, som blev indledt i 1917.

Friedman debuterede som bogforfatter i 1989 med 'From Beirut to Jerusalem' og vandt med denne The National Book Award for non-fiction, 1989. I 2000 udgav han 'The Lexus and the Olive Tree', som fik tildelt The Overseas Press Club prisen for ‘best non-fiction book on foreign policy', den er udgivet på 27 sprog. I 2002 udkom ‘Longitudes and Attitudes: The World in the Age of Terrorism'. I 2005 udkom ‘The World is Flat: A Brief History of the 21st Century', som han modtog den nyindstiftede Goldman Sachs/Financial Times Business Book of the Year for. Bøgerne er i USA udkommet hos Farrar, Straus and Giroux. Den sidstnævnte der lå to år på Times bestsellerliste og er solgt i næsten 2,5 millioner eksemplarer udkom på dansk 'Jorden er flad. En fortælling om globaliseringen i det 21. århundrede' på Børsens Forlag, 2007.

I 2004 fik Thomas L. Friedman tildelt The Overseas Press Club Award for lifetime achievement samt Order of the British Empire (OBE).

I forfatterens omfattende, afsluttende ‘Tak' i denne bog, kan man få et indtryk af det særdeles omfattende arbejde, analyser og interviews, der danner baggrunden for den.

Det er muligt at løse problemerne - endnu!
Thomas L. Friedman har en unik baggrund for at beskrive den verden, vi lever i. Og han nøjes ikke blot med at beskrive den. Han er reporter og journalist, men har modet og formatet til at foreslå løsninger.

Man kan måske kalde ham en moderne udgave af Alexander von Humboldt i den forstand, at han i høj grad er - og gør opmærksom på, hvordan samfund, natur, teknologi, økonomi, miljø er forbundet og øver gensidig indflydelse. Og han skriver så levende og interessant, at læsningen af hans bøger - og altså også denne - på trods af det alvorlige emne er en ren fornøjelse.

Connie Hedegaard siger, at han er præcis, skarp og troværdig og at styrken ved 'Klimaets tidsalder' er, at den giver eksempel efter eksempel både på, hvori udfordringerne består, og hvorfor det faktisk er muligt at løse problemerne. Ja, siger Connie Hedegaard: 'Efter endt læsning forstår man, hvorfor der ikke er noget bæredygtigt alternativ til at handle, og at jo før vi kommer i gang des bedre. For som Friedman siger på et næsten uoversætteligt amerikansk: It is not pay now or pay later. It is pay now, or there will be no later ...'.

Og på samme måde kan man sige, at det ikke kan nytte noget, at vi sidder lokalt og venter på overordnede, langsigtede nationale og internationale beslutninger. På lokalt plan må der tænkes og handles omgående og beslutsomt - ellers bliver der måske ikke nogle nationale eller internationale muligheder.

Ja, vi ved det alle sammen. Man skal passe på med at råbe 'Ulven kommer' - men den er her allerede og lusker rundt og gør fåreflokkens overlevelsesmulighed stadig mindre. Nu ser det ud til, at den utrættelige reporters beretninger har båret frugt og har fået overbevist den nye administration i USA. Så kan vi jo sætte tilbage i stolen og sige 'det var da også på tide' - vi kan jo også selv se at komme i gang i endnu videre udstrækning.

Supplerende læsning

Friedmans hjemmeside
Pulizer Prize

Relaterede artikler
05/06/09 Jordens økonomiske og politiske landskab ændrer sig markant - lige nu og her
14/04/09 Vandsektoren: En enestående udviklingsmulighed for Danmark
08/07/08 Om oversvømmelser og vandets værdi