Jordens økonomiske og politiske landskab ændrer sig markant - lige nu og her

Af Paul Hegedahl

Robyn Meredith:
‘Elefanten og dragen. Indien og Kina som nye markeder og nye magtcentre '
oversat af Else Varberg fra 'The Elephant and the Dragon; the Rise og India and China and What it Means for All of Us';
Gyldendal Business, København 2009.
304 s., hft., omfattende noter, stikordsreg., fotos.
kr. 300,00 inkl. moms
ISBN: 978-87-02-0760-04.

Det skønnes, at 9 mio. jobs vil blive flyttet fra USA til udlandet i løbet af de næste 30 år. Det er ikke kun fra USA, der vil blive flyttet jobs. Det bliver også fra Danmark. Hvor bliver de så flyttet hen? Især to lande tegner sig for denne 'job-import': Kina, som allerede er blevet verdens fabrik, og Indien som for alvor er ved at blive verdens 'backoffice'. Millioner af servicejobs i meget bred forstand flyttes til Indien, som er særdeles godt rustet til at tage imod dem. Dels har landet satset hårdt på uddannelse inden for f.eks. IT-teknologi af meget høj kvalitet, dels er der i Indien mere end 100 mio. engelsktalende - og engelsk er helt klart det dominerende lingua franca på alle relevante områder. Og de hundredtusindvis af højt kvalificerede medarbejdere i call centrene har lynhurtigt lært, at det i dag ikke hedder 'bisquits', men 'cookies', 'lifts' bliver til 'elevators' og skulle der blive brug for sådanne, hedder det i dag 'attorneys' og ikke 'barristers' - lidt afhængig af, hvem de taler med naturligvis.

Og udviklingen stopper ikke med fabriks- og service/administrationsarbejde. Når først virksomhederne er etablerede/har tætte kontakter med udbydere i Kina og Indien, undersøger de naturligvis, om der er andre former for arbejde, der med fordel kan flyttes til disse lande - og om det kan kombineres med, at Kina og Indien så samtidig bliver interessante markeder.

Dette er blot nogle af oplysningerne i 'Elefanten og dragen. Indien og Kina som nye markeder og nye magtcentre'. Der er megen, nødvendig viden at hente i bogen, som på mange måder er særdeles aktuel. Indien - 420 millioner vælgere - har netop afsluttet det største demokratiske valg i verdenshistorien. Det viser, at demokrati kan forene en næsten uoverskuelig mangfoldighed af religioner, sprog og kulturer. Det giver landet muligheder for at rette op på den øjeblikkelige økonomiske krises tilbageslag. Det er et signal om stabilitet i den mest udsatte af de to kommende stormagter i verden.

Ligeledes må det siges, at det politiske system i Kina, verdens tredjestørste økonomi, virker stabilt og de økonomiske signaler efter regeringens indgriben mod den økonomiske krise er positive. Der er intet, der tyder på, at hverken Indien eller Kina har oplevet så markante tilbageslag i deres udvikling, at den ikke vil fortsætte som forventet.

Indien og Kina er i færd med at ændre deres egen og dermed hele verdens skæbne. Begge er de i færd med at forlade den gruppe lande, der betegnes som udviklingslande. Ikke nok med at de får fjernet den etiket. De er klart på vej til at få hæftet en ny på sig: Supermagt. De har vidt forskelligt udgangspunkter og deres kultur og øvrige livsbetingelser er lige så forskellige, men begge vil med meget stor sandsynlighed udvikle sig til helt afgørende økonomier. Det vil få - og det kan allerede mærkes på nogle områder - indflydelse også på mangt og meget i Danmark. Derfor er det vigtigt at følge med i udviklingen. Der kan være mange forskellige bud på, hvor det vil kunne mærkes - og forudsigelserne vil ændre sig over tiden på samme måde som meteorologerne bliver mere sikre, jo tættere de er på det aktuelle vejr. Så de sidste ord er ikke skrevet og sagt om de to landes indflydelse på resten af Verden, men nu foreligger der en seriøs bog skrevet af en vidende forfatter.

Målet med bogen
Indiens og Kinas udvikling har og vil få afgørende betydning for verdensøkonomien, men det handler imidlertid om meget mere end økonomi. Det helt overordnede er et større skift i efterkrigstidens geopolitiske situation, om energi i dens mange former og om massive miljømæssige forandringer. Interessant nok tyder meget her op til den store klimakonference i København til november på, at hvis det bliver grebet rigtigt an, skal man ikke automatisk tro, at disse miljømæssige forandringer vil være negative. Men, det er i denne forbindelse en anden historie.

Da trådene i den globale økonomi efterhånden er vævet så tæt sammen som beskrevet i både den græske og nordiske mytologi om skæbnegudinderne, er de forandringer, der sker i Indien og Kina - og efterhånden også i flere andre lande og regioner - mærkbare overalt. Robyn Merediths mål med denne bog er at hjælpe læserne med at indse og forstå, hvordan vores verden er ved at blive formet af Indiens og Kinas stigende status - to lande som mange frygter og mindst lige så mange stadig undervurderer. I 'Elefanten og dragen' vil forfatteren vise, hvordan den øvrige verden 'kan tilpasse sig Indiens og Kinas storhed - og tilmed trives ved det'. Men først med at forstå de to gigantiske nationer, der har åbnet deres døre og nu er med til at forme det 21. århundrede.

Indhold
Ud over indledningen om den tektoniske økonomi, som Robyn Meredith kalder Udviklingen, og et efterskrift om en vis forskel i udviklingstempoet mellem Kina og Indien - med Kina i førertrøjen og som inspirator for Indien på nogle områder, er der ni kapitler i bogen:

Kapitel 1 Hvor Mao møder middelklassen

Kapitel 2 Fra spinderokken til fiberoptiske kabler

Kapitel 3 'Made by America in China'

Kapitel 4 Internettets Krydderivej

Kapitel 5 Det fragmenterede samlebånd

Kapitel 6 Indiens kulturrevolution

Kapitel 7 En revolution er et middagsselskab

Kapitel 8 Geopolitik blandet med olie og vand

Kapitel 9 En katalysator for konkurrenceevne

Tektonisk økonomi
Forfatteren, som skriver i et levende og spændende sprog - historieskrivning, samfundsmæssig og økonomisk indsigt, journalistik i høj klasse, taler i sin indledning om 'tektonisk økonomi' - dog uden at beskrive det nærmere. Det er et begreb, hun henter fra et studieområde inden for geologien, hvor tektonik, (fra græsk for 'entreprenør' eller 'bygningshåndværker', tekton), handler om bjergenes opståen, og de områder af Jordens yderste skal som har overlevet de mange delinger og flytninger som kontinenterne konstant er udsat for. Emnet fokuserer også på jordskælv og vulkanske bælter, som berører en stor del af Jordens befolkning.

Jordens ydre er opdelt i stive plader, der ligger under de forskellige kontinenter og bevæger sig i forhold til hinanden. Der findes syv store plader og en række mindre plader. Når de støder sammen eller fjerner sig fra hinanden, giver det anledning til jordskælv, vulkanudbrud og tsunamier. Og det er det, der kan forventes i overført betydning, geopolitisk og økonomisk, når Verdens økonomier forskyder sig i forhold til hinanden. Men, kan man sige, i modsætning til geologiens kræfter, har vi muligheden for at ikke blot at være passive men overveje fornuftige forholdsregler og planlægge egen udvikling.

Som nævnt er verdensøkonomien nu vævet tæt sammen. Det kan have meget positive virkninger, men i baggrunden lurer også faren for, at en uheldig udvikling i en af de store økonomier - eller en skæv udvikling i forhold til helheden - vil få voldsomme og uforudsete virkninger på de øvrige - og her menes også EU-økonomien. Det er jo ikke blot varehandel og serviceydelser, der er tæt forbundet. Det er hele det finansielle system, der hænger mere og mere sammen på måder, der ikke lader sig ændre.

På vej mod målet ad vidt forskellige veje
Indien er et demokrati med - som nævnt - en enorm engelsktalende befolkning, et velfungerende retssystem og stærke bånd til Vesten. Kina har et autoritært styre, de færreste kinesere taler engelsk, og retssikkerheden har trange kår.

Alligevel har udenlandske virksomheder siden 1978 investeret over 5 bio. kroner i Kina, bygget flere hundrede tusinde fabrikker overalt i landet og ansat snesevis af millioner mennesker.

I det finansår, der udløb i marts 2007 investerede udenlandske virksomheder 110 mia. kr. i Indien - mindre end investeringerne i løbet af et kvartal i Kina. 89 pct. af kineserne ligger over fattigdomsgrænsen mod 65 pct. af inderne.

Kina og Indien er lige så forskellige som Mao og Gandhi. Og begge lande handler ofte paradoksalt i forhold til det forventede. Indien indtager ofte en erhvervsuvenlig holdning, medens det kommunistiske Kina som regel er særdeles erhvervsvenligt.

Medens Kina under Kulturrevolutionen lukkede sine universiteter, har Indien bevidst givet næring til sine og uddannet et par generationer af højtkvalificerede læger, universitetslærere, videnskabsfolk og ingeniører - og ikke mindst IT-specialister. Nu er denne en gang usynlige menneskelige infrastruktur blevet Indiens vigtigste ressource, og ledelsen af fabrikker og institutioner fungerer bedre end de tilsvarende i Kina.

Nye verdens-aktører
Men i begge lande har strategien i samarbejde med de udenlandske investorer formået at løfte flere hundrede millioner mennesker ud af en uhørt fattigdom, selv om lønningerne - efter vestlig målestok - er rystende lave. Og her, understreger Robyn Meredith, er der en meget vigtig pointe. I mange år endnu vil Indien og Kina være særdeles konkurrencedygtige på lønninger til selv meget højt kvalificeret arbejde - og det er vigtigt at understrege, at de lave lønninger ikke betyder en tilsvarende lavere kvalitet. På mange områder er viden og kvalitet mindst på niveau med Vesten. De to lande uddanner betydelig flere akademikere og specialister end Vesten formår. Der er selvfølgelig forskel på, hvilke former for jobs, der kan flyttes. I bogen siges det, at en hjertekirurg antagelig ikke behøver at frygte for sit job - men radiologens arbejde kan nemt flyttes.

Og Indien og Kina som aktører på Verdensmarkedet betyder, at der nu er mere end en milliard flere - ofte veluddannede og i hvert fald særdeles velmotiverede - lønmodtagere. I 2050 forventes Indien at have en befolkning på 1,6 mia. og Kina vil have 1,4 mia. mennesker. Det betyder et desperat behov for arbejde til alle disse mennesker - i to lande, som trods de enorme fremgange stadig har store befolkningsgrupper, der lever i en næsten uvirkelig fattigdom.

På et tidspunkt vil det også betyde, at der er en mængde nye iværksættere, som vil starte helt nye virksomheder, der ikke står tilbage for de vestlige. Og Kina har en meget bevidst strategi. Der er ikke blot arbejdspladser, politikerne er ude efter. Det er selve moderniseringen. Man insisterer på, at investorerne benytter kinesiske medarbejdere og oplærer dem i brugen af de seneste teknikker. På den måde 'eksporteres' ikke blot arbejdspladser - men viden!

Man skal kende historien for at forstå fremtiden
Det er vanskeligt at forstå, hvor Indien og Kina er på vej hen, hvis ikke man har en grundig viden om deres nyere historie og kultur. I bogen gennemgår forfatteren grundigt og levende begge landes historie fra Mao i Kina og Gandhi i Indien. Ikke mindst Kinas historie med omvæltningerne i Mao-tiden er barsk og uhyggelig. Den store inspiration til den nødvendige ændring og fremtidige udvikling fik Deng Xiaoping fra Singapore.

Medens det var Mao, der forkrøblede Kina, var det i Indien de to - set fra Vestens side betydelig mere acceptable mennesker Mahatma Gandhi og Jawarhal Nehru, der i deres kamp mod kolonialismen bevirkede, at Indien undsagde industrialisme og trak sig tilbage fra verdensøkonomien og insisterede på landets selvforsyning og på den måde forhindrede Indien i at anvende sine enorme ressourcer og sin størrelse. På samme måde som Deng Xiaoping blev inspireret af Singapore, har Indien hentet inspiration ved at følge Kinas udvikling - ikke på det politiske område, men på den målrettede indsats på det økonomiske område, men de følger hver deres vej frem mod målet.

Man taler om tigerøkonomierne i Asien - og altså om Kina som en drage. Det siges også i bogen, at Indien aldrig vil blive en tiger. Indien vil altid være en elefant. En elefant, der nu har sat sig i bevægelse og lunter langsomt fremad - men med stor udholdenhed.

De to landes historie beskrives grundigt og indsigtsfuldt i denne bog og der peges på forskelle og ligheder. Alene den historiske gennemgang gør bogen værd at læse.

Det fragmenterede samlebånd
I dag kommer 75 pct. af Verdens legetøj fra Kina og et ud af hver tre par sko produceres i Kina - nå, ja legetøj og sko! Men i 2004 - altså for fem år siden - eksporterede Kina for 1,26 bio. kroner computere, mobiltelefoner, cd-afspillere og andet elektronisk udstyr - mere end noget andet land.

Ser vi på udviklingen i Indien, er over 1 mio. funktionærstillinger i servicesektoren flyttet fra USA til Indien og som nævnt er betydelig flere på vej - fra mange forskellige lande. På vegne af udenlandske virksomheder besvarer inderne telefonopkald, udvikler computerprogrammer, udfører bogholderiarbejde for investeringsvirksomheder - og det foregår, som det siges i bogen i et chokerende omfang. Det er interessant, at denne udvikling er blevet gjort muligt af en række omstændigheder, som man skulle have mere end almindelige seeregenskaber for at forudsige: For det første opfindelsen og udbredelsen af Internettet, så Indiens egen uddannelsesindsats, derefter panikken omkring Y2K, som krævede enorm indsats med hensyn til at få skrevet computerprogrammer om - og endelig det verdensomspændende, undersøiske fibernet. Kina har fået den klassiske infrastruktur i landet til at fungere. Indien har fået den mere usynlige infrastruktur, fibernettet til at være en styrke.

Som udgangspunkt har Kina og Indien altså valgt to forskellige veje til at blive store aktører på verdensscenen. Kinas centralt planlagte udvikling har gjort landet til 'verdens fabrik' og Indiens mere tøvende udvikling med satsning på uddannelse har tiltrukket videnarbejde fra hele verden. Meget naturligt er der nu en udvikling på vej, hvor produktionsarbejdet i Kina medfører videnarbejde og omvendt i Indien, hvor den udenlandske interesse for etablering af produktion er stadig stigende. Men den fremtidige udvikling bliver endnu mere kompleks.

Det globale samlebånd
Henry Ford skabte en produktionsmæssig revolution med samlebåndet i 1913. I dag fungerer 'det globale samlebånd' mere fragmenteret, men lige så effektivt. I bogen er der en malende beskrivelse af aktiviteten i havnen, lufthavnen og lagerbygningerne i Hong Kong. Det alverdens kunder, private og virksomheder, bruger i form af færdigvarer og halvfabrikata, bevæger sig ad en ny form for samlebånd, et samlebånd, der forbinder flere lande og virksomheder over hele kloden. Avanceret teknologi har gjort det muligt at etablere en strømlinet forbindelse mellem mange forskellige fabrikker og udviklingsvirksomheder i lige så mange forskellige lande, således at udviklingen sker, hvor de bedst egnede mennesker på det pågældende område er placeret - men ofte med bidrag fra mange lande.

Komponenter fremstilles det sted, hvor det er bedst og billigst, og det endelige produkt samles så det sted, hvor det bedst kan betale sig. Og så bliver det transporteret pr. lastbil, tog, fly, skib til markederne. Og det bliver gjort på forbløffende kort tid. F.eks. har Apple udviklet iPod'en og markedsfører den, men den chip, der er selve hjernen i iPod'en blev opfundet af PortalPlayer, en indisk, ikke særlig stor, virksomhed i Hyderabad, og det færdige produkt bliver fremstillet i Kina og sendt overalt i verden.

Og der sker en stadig udvikling i, hvor delene i dette fragmenterede samlebånd kommer i spil. Det er en konkurrence på lave lønninger, høj kvalitet og viden på mange områder. Her har vi ikke set den endelige udvikling endnu. Indien og Kina suger ikke alt arbejde i verden til sig. Men en ting er helt sikker, de jobs, der er flyttet fra Vesten kommer ikke tilbage.

At der så også er knyttet en række risici til disse fragmenterede og lange forsyningskæder er oplagt. Hidtil har de enorme besparelser opvejet disse risici, men sårbarheden er klart til stede. Ikke mindst den store befolkningstilvækst i især Indien i kombination med den stadig store fattigdom vil kunne skabe omvæltninger i de to lande, som kan betyde kaos og sammenbrud. Til fattigdommen kommer også - og det er så især i Kina - en udbredt korruption.

Hele dette billede bliver også indgående behandlet i ‘Elefanten og dragen. Indien og Kina som nye markeder og nye magtcentre'. Og det siges, at det er langt mere sandsynligt, at Kinas end Indiens politiske system kommer til at opleve en turbulent tid, som måske ender med totalt sammenbrud. I Indien er det den fremtidige ændrede demografi, der er den ukendte faktor.

Hvordan skal vi her i Danmark reagere på udfordringen?
Forfatteren drøfter, hvordan Vesten bør - og kan reagere på disse økonomiske forvandlinger. Hverken protektionisme eller et helt frit marked er løsningen, siger hun. Interessant nok viser analyser fra McKinsey, ifølge Robyn Meredith, at det land, der flytter job til udlandet, beholder 78 % af den værdi, der skabes globalt, ved at virksomhederne opererer mere effektivt. Men alligevel vil det betyde store problemer for de mennesker, der mister deres arbejde og for deres familier. Forfatteren peger på, at alt for mange i USA vil sakke agterud, fordi der ikke findes et stærkere sikkerhedsnet og tilstrækkelig indsatser for at skabe nye jobs og den nødvendige uddannelse.

Robyn Meredith skriver, at hun med 'Elefanten og Dragen' vil vise, hvorledes resten af Verden kan tilpasse sig Indiens og Kinas storhed - og trives ved det. Det forekommer, de to landes enorme muligheder for indflydelse til trods, at være en noget defaitistisk tankegang. Og en reaktion, som et land som Danmark ikke kan tillade sig. Men hun har ret i, at det nu er på høje tid, at politikere og erhvervsliv i de enkelte lande, der bliver berørt af denne udvikling skal til at tage nogle alvorlige og langsigtede beslutninger.

De vestlige regeringer er nødt til at redefinere arbejdsmarkedet, tænke kreativt og skabe nye vækstmuligheder og dermed helt nye arbejdspladser.

Robyn Meredith siger også, at man i USA tilsyneladende er alt for fokuserede på at udkæmpe kampen mod terror og føre krig i Irak og Afghanistan og ikke er tilstrækkeligt opmærksom på den økonomiske krig, som nu har nået landets kyster! Det kan vi jo så tænke lidt over her i Danmark.

Når hvalerne slås, bliver rejerne ædt
I sin efterskrift siger forfatteren: 'Lad Indiens og Kinas nye storhedstid være katalysator for en genetablering af Amerikas konkurrencedygtighed. Lad det være denne generations rumkapløb. Hvis indadskuende Indien og kommunistiske Kina kan forvandle sig og stå ansigt til ansigt med verden, så kan Amerikas Forende Stater det også'.

Nu er denne bog jo ikke blevet oversat til dansk og udgivet her i landet, for at vi blot skal følge denne udvikling fra sidelinjen. 'Når hvalerne slås bliver rejerne ædt', siger et kinesisk ordsprog. Så vi bliver nødt til at tage stilling til, hvad vi vil foretage os her i Danmark.

Det er helt nødvendigt for Danmark at udvikle ny viden, der er globalt behov for, nye konkurrencefordele, at gå meget utraditionelt til værks - og det er just det vanskelige for os alle. Ikke mindst for politikerne, der for at blive genvalgt er meget omhyggelige med at være garanter for at der ikke skal ske de store forandringer.

Man kan pege på et par muligheder: F.eks. kan Danmark noget med robotter - både udvikling, produktion og brug på en række utraditionelle områder i samarbejde mellem privat og offentlig sektor på mange niveauer. Der er allerede sat en del midler af til yderligere udvikling og forskning - der skal sikkert satses endnu mere - og så må vi til gengæld opgive støtten til en række traditionelle brancher, der har gjort det godt, men nu kan risikere at blive en hæmsko. Det kan gøres på en ordentlig og hensigtsmæssig måde, hvis man tænker sig om.

Vand vi forme fremtiden
Ligeledes har Danmark stor ekspertise med vand på en lang række områder, og der er et stort potentiale for videreudvikling. Vand vil være noget de to superøkonomier vil få stort behov for. Kenneth Lieberthal, Kina-ekspert ved University of Michigan og tidligere tilknyttet USA's Sikkerhedsråd, citeres i bogen for: 'Hvis man med bare ét ord skal svare på, hvad der kommer til at forme Kinas fremtid, er svaret vand'. Kina råder over 8 pct. af verdens ferskvand, men har 22 pct. af verdens befolkning. Kina står i en række regioner over for en drastisk vandmangel, som vil kunne gå ud over den økonomiske vækst og udvikling. Det vand, landet råder over, er ofte forgiftet - ikke blot forurenet men forgiftet. Det er nemmere for Kina i dag at skaffe olie end det nødvendige rene vand. Som i Kina er også vandet i Indien forurenet og en mangelvare. Kun 10 pct. af spildevandet bliver renset. Indiens floder - ikke mindst den hellige Ganges - er blevet de rene kloakker.

Og generelt er forureningen af luft og miljø et enormt problem. Efterhånden har begge lande planer om forureningsbekæmpelse, som de efterhånden også kan indse det rationelle i - og vil få økonomi til at gøre noget ved. Her er muligheder for både alternative energiformer og mange slags forureningsbekæmpelse - hvor Danmark retfærdigt eller ej måske kan få et forspring ved at blive identificeret som forkæmper for miljøet gennem UN-konferencen i december 2009.

Der var en gang, hvor man uden videre ville pege på, at de systemer og tankegange, Danmark havde udviklet om den offentlige sektor og om samarbejdet mellem den offentlige og den private sektor, ville være oplagte som videneksport. Det kan måske stadig lade sig gøre, men så skal der først ske en ændring af det eksisterende bureaukrati og kontrolapparat. Den tidligere decentralisering ville være et oplagt udgangspunkt for eksport af viden om den offentlige sektor til så store lande som Indien og Kina, hvor decentralisering vil være den eneste mulighed.

Nu kan danske politikere og andre jo først starte med at læse om den store, hidtil ikke så erkendte udfordring, det danske samfund står over for i den nye verdensøkonomi - aktuel økonomisk krise eller ej.

Relaterede artikler:
Anmeldelse af Sven Burmester: 'En verden til forskel' om familier i Kina, Egypten og USA.

Supplerende læsning:
Sven Burmester: 'Fred og fare. Islam, Østasien og Vesten set af en dansk kosmopolit', Gyldendal 2007

En særdeles interessant og indsigtsfuld bog om det nye verdensbillede er:
Jørgen Ørstrøm Møller: 'Political economy in a globalized world'; World Scientific Publishing Co., 2009.
Forfatteren er Visiting Senior Research Fellow ved Institute of Southeast Asian Studies (ISEAS), Singapore og adjungeret professor ved Copenhagen Business School og Singapore Management University og har en række internationale tillidsposter.