
HOVEDSTADEN: Den 41-årige mand, der i lørdags erkendte både drab og grov vold ved Retspyskiatrisk Center Glostrup, havde været på fri fod i tre uger, selv om hans tidligere behandlingsdom var genaktiveret og dermed eftersøgt af politiet. Det oplyser Jyllands-Posten.
Ritzau kunne efter retsmødet lørdag oplyse, at anklager Peter Rask fra Københavns Vestegns Politi fortalte ved grundlovsforhøret, at den drabssigtede mand i januar 2014 blev dømt til psykiatrisk behandling for et røveri. Og i juli i år var manden blevet sigtet for en række forhold om vold og hærværk, og i den forbindelse skulle han modtage yderlige behandling i kraft af den gamle dom.
Det fremgik, at den 41-årige mand tog til det psykiatriske ambulatorium med en 30 cm kniv og havde til hensigt at overfalde sin behandler, hvis mødet "gik dårligt". Ifølge eget udsagn i grundlovsforhøret fik han på ambulatoriet at vide, at han var eftersøgt. Det har givet politiske reaktioner på Christiansborg.
Er det mon normalt?
Retsordfører Rosa Lund (EL) siger til avisen, at "vi har brug for at vide, om det er normalt, at en eftersøgt færdes frit i flere uger". MF Mikkel Bjørn (DF) undrer sig og vil kalde justitsministeren i samråd og få svar fra politiet.
Hvis overlægen – typisk i samråd med Kriminalforsorgen – beslutter, at en person dømt til psykiatrisk behandling skal indlægges (såkaldt aktivering af dommen), og vedkommende afviser at møde op, vil overlægen bede politiet om at efterlyse personen med henblik på indlæggelse. Det er så politiet, som skal opsøge patienten og transportere vedkommende til psykiatrisk afdeling, oplyser Region Hovedstaden.
Ifølge Merete Nordentoft, psykiatriprofessor og forperson for Dansk Psykiatrisk Selskab, sker det kun sjældent, at politiet ikke får bragt de retspsykiatriske patienter ind.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.