dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Drop den hvide kittel når du handler

SNYD - KONTROL ELLER TILLID Fynsk kommune opfordrer nu til, at shopping efter arbejdstid ikke foregår i den hvide kittel
KORT NYT
8. JUL 2010 14.34

FYN: TV2's afsløringer fra hjemmehjælpen og hjemmeplejen i  København får ikke de fynske plejechefer til at ryste på hænderne. Samtlige ti fynske kommuner stoler på, at personalet gør en helhjertet indsats for de ældre på plejeområdet. Det viser en rundringning TV2/Fyn har foretaget.

- Vi har fuld tillid til, at medarbejderne løser deres opgave på bedste vis, og ser ingen anledning til at ændre procedurer, siger direktør på voksenområdet i Kerteminde, Marianne Rasmussen til TV2/Fyn.

Alligevel har flere af kommunerne reageret, for at imødekomme rygtedannelser. Blandt andet opfordres der til at holde pauser i personalefaciliteterne, ligesom shopping efter arbejdstid ikke bør foregå i den hvide kittel.

- Jeg vil bede jer gøre alt, hvad I kan, for at imødegå nye rygter. Vi tror på, at fagligt engagement, kollegial ansvarlighed, tillid og åbenhed er langt mere effektive metoder at nå en høj kvalitet end kontrol og mistro, skriver chef for ældreafdelingen i Langelands Kommune, Mie Pedersen, i et ekstraordinært nyhedsbrev til sine mere end 400 ansatte.

ka

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/drop-den-hvide-kittel-naar-du-handler

GDPR