Sagen om Dansk Folkepartis mulige misbrug af EU-midler får nu partiets førstemand i Europa-Parlamentet, Anders Vistisen, til at forlade sine to udvalgsposter, der handler om kontrol med og fordeling af EU's budgetmidler, skriver Altinget. I stedet for at være medlem af Europa-Parlamentets budgetkontroludvalg og stedfortræder i budgetudvalget hedder det nu udenrigsudvalget og arbejdsmarkedsudvalget.
Rokaden sker i forbindelse med en genkonstituering af Europa-Parlamentets udvalg, hvor flere danske EU-parlamentarikere har søgt nye arbejdsområder. Anders Vistisen ønsker efter eget udsagn ikke at arbejde med budgetspørgsmål, så længe EU's antisvindelenhed Olaf undersøger anklager om svig i MELD, hvor han har været kasserer.
Anders Vistisen har indrømmet, at der er blevet 'sjusket' med 'formalia', når Dansk Folkeparti gennem Meld og Feld har brugt EU-penge på sommergruppemøder og andre aktiviteter, men han fastholder, at der ikke er tale om misbrug. Men man skal ikke 'have en revisor, som har rod med formalia' siger han om den politiske funktion, som budgetkontroludvalget i parlamentet har, og som han derfor ikke vil være en del af.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.