De nye nationale anbefalinger til kommunernes beredskab for sårbare borgere er et skridt i den rigtige retning, men de løser ikke det grundlæggende problem: Ansvarsfordelingen er stadig uklar, og der følger ingen nye midler med.
Det vurderer forsker og ekspert i samfundssikkerhed Rasmus Dahlberg, der netop har læst ministeriets nye vejledning.
- Det her er anbefalinger, der formelt set ikke er anderledes, end hvis du eller jeg gav dem. Jovist står der Styrelsen for Samfundssikkerhed på, men der er jo ikke nogen kommuner, der får en sur smiley for ikke at gøre det her, siger han til DK Nyt.
Ministeriet lægger op til, at kommunerne skal kunne opretholde kritiske services for sårbare borgere i op til tre døgn. Det er som udgangspunkt fornuftigt, men ændrer ikke det juridiske ansvar, påpeger Rasmus Dahlberg.
- Loven er jo ikke ændret. Så det giver jo mening at være forberedt på tre døgn, da det trods alt er bedre end ingenting. Men det flytter ikke noget ved det formelle ansvar, siger han og understeger, at kommunerne stadig skal kunne tage vare på deres borgere, også hvis en krise varer længere.
- Hvis der kommer en krise, der varer to uger, kan kommunerne ikke bagefter sige, at de er ansvarsfri, fordi de gjorde det, der stod i anbefalingerne.
En hjælp, men ikke en styring
Ifølge Rasmus Dahlberg skal dokumentet derfor ses som et praktisk værktøj og ikke en facitliste.
- Det her er en vejledning, der skal hjælpe 98 kommuner med ikke at starte helt fra bunden og afmystificere nogle ting, siger han.
Men de nationale og bindende retningslinjer, som kommunerne længe har efterspurgt, udebliver stadig.
- De giver jo ikke det, som kommunerne egentlig efterspørger, nemlig nationale retningslinjer, der gælder for alle.
Vejledningen giver desuden plads til lokale forskelle. Og det er positivt, mener Rasmus Dahlberg, men medgiver også, at det kan betyder, at der er forskelle i serviceniveauet under en krise.
- Kommunerne er forskellige både geografisk, demografisk og politisk. Det er godt, men det betyder også, at det prioriteres og fortolkes lokalt. Og så vil der selvfølgelig være forskel på, hvilken service man får.
Et skridt i den rigtige retning
Trods de manglende midler og juridiske rammer kalder Rasmus Dahlberg stadig anbefalingerne for et skridt fremad.
- Jeg synes, det er et godt redskab. Der er mere kød på end i det brev, ministeriet sendte ud i foråret, og det vil være en reel hjælp for mange kommuner - især dem, der har svært ved at finde ud af, hvor de skal starte.
Men den grundlæggende udfordring står altså stadig tilbage:
- Der er ikke nogen kommuner, der bliver eksamineret i det her. Planerne skal stadig kun sendes til orientering og ikke til godkendelse. Og der følger ingen øremærkede midler med.
Hvis Danmark skal have et sammenhængende beredskab for sårbare borgere, kræver det derfor et nyt skridt, siger han:
- Der mangler en bro mellem stat og kommuner, hvor staten kan definere et bundniveau, og hvor der følger midler med. Det er det næste skridt.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
