HILLERØD: En person er blevet anholdt af Nordsjællands Politi efter en episode med trusler med kniv mod elever på HF & VUC Nordsjælland i Hillerød. Den anholdte er fra Greve og er 20 år.
Jakob Tofte, der er vagtchef ved Nordsjællands Politi, oplyser, at den anholdte er sigtet for at have truet tre personer på livet, og så sigtes han desuden for overtrædelse af knivloven. Vagtchefen understreger, at der ikke er tale om trusler mod tilfældige elever, men at der derimod har været en konflikt forinden med de forurettede. Det vides endnu ikke, om den 20-årige skal fremstilles i grundlovsforhør.
- Jeg er meget rystet. Det har været en voldsom hændelse, siger rektor Trine Larsen til TV 2. Hun oplyser, at der er tilkaldt krisepsykologer for at hjælpe elever og ansatte.
/ritzau/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.












