Flere penge og større fleksibilitet. Det får kommunerne i den nye og styrkede aftale om sund frokost til børn i alle daginstitutioner.
Kommunerne får et markant løft med ekstra 400 millioner kroner til at gennemføre frokost for alle børn i daginstitutionerne. Samtidig skubbes tidspunktet for indførelsen af ordningen med ét år til 1. januar 2011, men sådan at kommunerne kan indføre ordningen allerede fra 2010 i de institutioner, hvor man er klar til dette.
Indenrigs- og socialminister Karen Ellemann er meget tilfreds med, at regeringen og KL nu er enige om, at kommunerne med ovenstående ændringer har endnu bedre rammer for at tilbyde et sundt frokostmåltid i alle daginstitutioner.
Hun pointerer, at hovedsigtet med ordningen er, at alle børn får et sundt måltid til frokost hver dag. Derfor er det også et lovkrav, at maden skal leve op til de officielle anbefalinger til kostens indhold og sammensætning. Karen Ellemann siger:
- Den nye ordning rummer en stor fleksibilitet og frihed. I nogle kommuner kan der være institutioner, som begynder allerede til næste år, og andre som venter. Der kan være institutioner, som vælger at lave frokosten i eget køkken og andre, som foretrækker en anden løsning. Vi har lyttet og i høj grad indrettet ordningen, så den tilgodeser den enkelte kommune og den enkelte institution.
tj
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.