dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Visualisering af den 400 kV-højspændingsforbindelse, der netop nu opføres langs Vestkysten, fra landegrænsen til Idomlund ved Holstebro.

Energinet: Øget elforbrug giver behov for flere højspændingsledninger

Meget mere strøm skal transporteres rundt i landet og over grænser. Det kræver store udbygninger af elnettet.

Allerede i 2030 vil solceller og vindmøller producere fire-fem gange så meget strøm, og Danmarks totale elforbrug vil være fordoblet. 

Derfor får Danmark i løbet af de kommende årtier flere af de kraftigste højspændingsforbindelser, 400 kV-forbindelser. Elnettets rygrad skal udvides betragteligt, i takt med at det danske elforbrug frem mod 2050 skal mangedobles, og elproduktionen fra vindmøller og solceller i samme periode vil opleve en lignende stor stigning. 

Det viser Energinets langsigtede udviklingsplan 2024, som netop er sendt i høring. 

Planen viser bl.a. konkret, at antallet af nye højspændingsstationer på hhv. 150/132 kV og 400 kV-niveau i 2030 skal være vokset fra i dag 197 til 257. Antallet af kilometer elforbindelser i eltransmissionsnettet skal være vokset fra 6.045 til 8.745. Efter 2030 vil yderligere udbygninger følge efter.

Mange kabler over jorden

Planen omhandler ikke bare elnettet, men også gassystemet og kommende brintinfrastruktur, men langt de fleste forandringer sker i elnettet. 

- Vi står i begyndelsen af en omfattende elektrificering af hele samfundet, og elnettet er fundamentet for, at det kan lade sig gøre. Vi kan ikke lave den grønne omstilling og transportere så meget mere strøm rundt i landet uden at udvide elnettets motorveje, siger Bjarne Brendstrup, områdeleder i Energinets Netudvikling. 

De fleste udvidelser af 400 kV-nettet bliver med luftledninger og elmaster gennem landskabet. Nedgravede 400 kV-kabler er kun muligt i begrænset omfang. Kabler i jorden opfører sig nemlig anderledes end luftledninger, og på de højeste spændingsniveauer er det kun teknisk muligt at lave kortere og begrænsede strækninger med kabler i jorden. 

- Vi vil ikke bygge mere end højst nødvendigt, og vi gør hvad vi kan få at undgå at lave luftledninger. Derfor arbejder vi hele tiden på at sikre, at vi udnytter det eksisterende elnet bedst muligt, så vi reducerer behovet for nye højspændingsforbindelser. Vi ved godt, at mange bliver generet af store elmaster og af nye store højspændingsstationer, siger Bjarne Brendstrup.  

Inden der laves konkrete planer for nye strækninger, vil borgere, kommuner mv. blive inddraget.

LUP

Energinet skal hvert andet år lave en langsigtet udviklingsplan (LUP). LUP2024 indeholder mere end 500 udbygninger og forstærkninger af el- og gassystemerne frem mod 2050 - og optegner den mulige etablering af en dansk brintinfrastruktur.

Kilde: Energinet

amp

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/energinet-oeget-elforbrug-giver-behov-for-flere-hoejspaendingsledninger

GDPR