
Enhedslisten åbner nu for en uvildig undersøgelse af den sag, der tager sit udspring i Forsvarets Efterretningstjeneste. Det bekræfter politisk ordfører Mai Villadsen (EL) i et interview på TV 2 News torsdag aften.
- Ja, i Enhedslisten synes vi jo generelt, at offentligheden skal have mere indsigt, siger hun.
Hun uddyber, at hun ikke på nogen måde synes, "at det var en dårlig idé" at undersøge efterretningstjenesten, men at det ikke er et krav.
Mai Villadsen er "ikke nødvendigvis afvisende" over for en undersøgelse på et senere tidspunkt. Undersøgelsen skal ifølge hende ikke finde sted, mens sagen er verserende.
Andet forslag om undersøgelse
To er fortsat sigtet for brud på tavshedspligten ved at lække statshemmeligheder den mørklagte sag, idet anklagemyndigheden har opgivet flere sigtelser.
Chefen for Forsvarets Efterretningstjeneste, Lars Findsen, er hjemsendt og sigtet i sagen.
Anklagemyndigheden og regeringen ville rejse tiltale mod tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V), men der var ikke flertal i Folketinget.
Venstre og Liberal Alliance har tidligere foreslået en kommissionsundersøgelse af forløbet. Der er også opbakning fra Dansk Folkeparti. De taler dog om at undersøge regeringen, mens Enhedslisten vil undersøge efterretningstjenesten. Dermed er det fortsat uvist, om der er flertal.
Sagen fra 2020
Offentligheden fik kendskab til sagen i august 2020. Dengang sendte Tilsynet med Efterretningstjenesterne en pressemeddelelse ud, hvori der blev rettet alvorlige anklager mod FE's ledelse.
Det førte til, at ledelsen i Forsvarets Efterretningstjeneste øjeblikkeligt blev hjemsendt af daværende forsvarsminister, Trine Bramsen (S).
En undersøgelse af tre landsretsdommere modsagde i december 2021 rapporten og rensede ledelsen.
FE-chef Lars Findsen blev dog få dage inden det anholdt og varetægtsfængslet. Han er fortsat sigtet efter straffelovens paragraf 109, der handler om at røbe eller videregive meddelelser om statshemmeligheder. En paragraf, der kan udløse op til 12 års fængsel.
/ritzau/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.