Af Erik Lund
I det sidste år har jeg som borgmester kæmpet for, at den tvungne madordning for børnehavebørn bliver gjort frivillig.
I Allerød får alle børnehavebørn i dag et sundt måltid mad i deres daginstitution.
I nogle af vore institutioner har forældrene valgt en ordning, hvor maden tilberedes i daginstitutionen, og hvor forældrene selv står for opkrævning af udgiften til ordningen. I andre institutioner har forældrene valgt, at børnene selv har en sund madpakke med hjemmefra.
Dette frivillighedsprincip har betydet, at vi i Allerød har nogle yderst tilfredse børn, forældre og ansatte.
Så sent som i torsdags rejste jeg problematikken i den konservative borgmesterkreds, hvor jeg fornemmede samme utilfredshed med den tvungne madordning som jeg oplever i Allerød.
Selv om Indenrigsminister Karen Ellemann (V) har tvunget sig selv op i en krog med sine bombastiske udtalelser om, at den tvungne madordning ikke kan laves om, må hun komme til fornuft og indse, at vi som politikere er valgt til at varetage borgernes interesse og ikke valgt til at genere borgerne.
I valgkampen lovede jeg, at jeg ville kæmpe for afskaffelse af den tvungne madordning. Det løfte holder jeg. Den tvungne madordning skal gøres frivillig.
Erik Lund (K), borgmester i Allerød.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.