Af Knud Abildtrup
At droppe jobsamtaler med ledige, der faktisk har fået job, afskaffe meningsløs aktivering, aktivering for statsrefusionens skyld og i det hele taget afskaffe det omfattende kludetæppe af regler på beskæftigelsesområdet, som Vejle Kommune lægger op til.
Det er alt sammen noget, formand for arbejdsmarkedsudvalget i KL, Erik Nielsen (S) er med på og finder fint i tråd med, hvad KL gerne ser.
Vejle-modellen er et forsøg på at trænge gennem kludetæppet og nå frem til en ordning, hvor en kommune først og fremmest opnår statsrefusion efter sine resultater i jobindsatsen - og dermed ikke som nu, hvor meget den aktiverer.
Rødovre-borgmesteren finder det interessant, at Vejle benytter sig af udfordringsretten på beskæftigelsesområdet og har et enkelt 'men' til modellen, hvis den bredes ud over hele landet:
- Hvis konjunkturudviklingen betyder, at bestemte kommuner gennem længere tid belastes af høj ledighed, så kan det måske nok spænde ben for sådan en ordning.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.