ESBJERG: Da en række medarbejdere i Esbjergs familierådgivning og familiecenter vendte tilbage til deres kontorer mandag morgen efter sommerferie, blev de mødt med en besked om, at de godt kan vente med at vende tilbage til deres vante plads lidt endnu. I den gamle sociale højskole, hvor familieafdelingen hører til, er der nemlig blevet målt en forhøjet forekomst af skimmelsvampesporer i fire ud af syv kontorer, og de ansatte skal derfor genhuses på ubestemt tid, indtil problemet er løst, skriver JydskeVestkysten.
- Vi forsøger de næste dage at finde steder, hvor vi kan holde samtalerne, og vi kører også gerne hjem til familierne, hvis de foretrækker det. Det er vigtigt, at familierne ikke bliver sat på hold - at vi fortsætter med at arbejde, lyder det fra konstitueret direktør for Borger & Arbejdsmarked i Esbjerg Kommune, Pia Niemann Damtoft.
Der er i alt 260 medarbejdere tilknyttet Familiecentret og Familierådgivningen. Sidstnævnte har haft til huse på den gamle sociale højskole i mange år, mens Familiecentret først er rykket ind i marts sidste år. Pia Niemann Damtoft oplyser til JydskeVestkysten, at det formentlig kommer til at vare et par måneder, inden de ansatte kan vende retur på deres vante arbejdspladser.
esl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.