Falck i førertrøjen på OP-området

Af Thomas Jensen

I mange år har Falck haft en standardaftale med KL om brandslukning, i seks kommuner har man overtaget driften af jobcentre og på healthcare-området samarbejder man med 4500 virksomheder i Danmark. Rækken af aftaler er lang. På sundhedsområdet har Falck dog givet op, selv om man så en åbning, da kommunerne skulle overtage genoptræning og dele af sundhedsområdet efter kommunalreformen.

Hvert år topper Falck en verdensomspændende liste, som de billigste til at løse tjenester for kommuner og det offentlige. Og det er i høj grad udtryk for det langvarige samarbejde med det offentlige, forklarede koncernchef i Falck Allan Søgaard Larsen, da der var OP-dag tirsdag i Falconer Hotel på Frederiksberg. Her blev offentlige og private ledere klogere på OP-samarbejdet.

Recepten på successen var 'simpel' - billige priser, høj kvalitet og et godt omdømme. De ting, som en kommunaldirektør efterlyser i en kommune.

Allan Søgaard remsede fire modeller op for OP-samarbejde:

Udbud - det giver omsætning, men der er ingen incitamenter
Rammeaftale - der har servicemål
Fælles-aftale - der har en udviklende målsætning
OPP/OPI: udviklende målsætning (eksempelvis øgede kompetencer)

Milliard-forretning efter OPP i Esbjerg
Konceptet for det succesfulde samarbejde med kommunerne på brandslukningssiden er det samme, som da det hele begyndte i 1924. Kommunerne kan dog springe fra, hvis de vil det.

Det er dog som nævnt langtfra det eneste område Falck har en god forretning i forbindelse med partnerskaber med kommuner og det offentlige.

I 1996 begyndte firmaet et samarbejde med Esbjerg Kommune, der uddannede brandfolk til off-shore-brancen. Esbjerg Kommune har siden trukket sig ud med en vis fortjeneste. Det begyndte med 4000 kursister i 1996, og Falck forventer 200.000 kursister i 22 lande i 2010 og en omsætning på 1,1 mia. kr.

Som i flere andre tilfælde var det samarbejdet med det offentlige, der var med til at støbe kuglerne for en god forretning. Falck er afhængig af de kompetencer, der findes i det offentlige, forklarede Falck-direktøren.

Et af de få dårlige eksempler med OPP-aftaler var driften af et plejehjem i Helsingør.

- Vi er stolte af, at vi rent fagligt gjorde det rigtig godt. Det blev rost af medarbejderne for at være nytænkende og gav en øget selvforståelse, men der var ingen økonomi i det, sagde han.

Formen var med til at gøre, at det var svært at gøre op, hvad det kostede.

Fremtidens OP-samarbejde 
- Man skal undgå kun at have fokus på penge og sætte et forandringsperspektiv på opgaverne. Og så gælder det om at 'keep it simple' - så lidt lovgivning som muligt. De private aktører ved ofte overrraskende lidt om kulturen i det offentlige, sagde Allan Søgaard Larsen, der i samme  ombæring roste kommunerne, der havde fået en meget professionel tilgang til indkøb.

- Det han ændret sig markant med kommunalreformen, mente han.