Fars pige får større muligheder - om kvinder og de 'hårde' fag. Hvem bygger fremtiden?

Af Paul Hegedahl

Dorte Toft:
'Lykkelig i nørdland - Hvem bygger fremtiden?;
Gyldendal Business, København 2009.
254 s., hft., fotos af de kvinder, der beskrives i bogen.
Kr. 249,95 inkl. moms.
ISBN 978-87-02-07861-9.

Tidligere har vi skrevet om kvinder og ledelse og anmeldt bøger om dette emne her på dknyt.dk. Se listen over supplerende links.

I øvrigt viser en undersøgelse foretaget for FTF, at kvinderne får i stigende grad de øverste lederjobs i det offentlige. Fra 2003 til 2008 steg antallet af kvindelige ledere med øverste administrative ansvar på deres afdeling, institution eller forvaltning fra knap 45 til 49 procent, og 1.891 flere kvinder er blevet topledere. D.v.s. at næsten halvdelen af lederne er kvinder. De er dog ikke ligestillede som
fx departementschefer og kommunaldirektører.

Der er stor forskel på de forskellige sektorer i det offentlige: På fem år er der kommet 856 flere kvindelige topledere indenfor administration, 755 indenfor undervisning, men i sundhedssektoren falder andelen af kvindelige topchefer på trods af, at kvinderne udgør de 83 procent af medarbejderne.

Perspektivet udvides
I Dorte Tofts bog 'Lykkelig I Nørdland' udvides perspektivet og diskussionen nu til at gælde kvinders valg og fravalg af 'de hårde fag'. Hun citerer Professor of Sociology Maria Charles, Ph.D., University of California, Santa Barbara, som forsker i beskæftigelsesmæssige uligheder mellem kønnene. Maria Charles udtaler: 'Når vi [i et samfund] lægger vægt på frit valg og selvrealisering som et uddannelsesmæssigt mål, vil piger ofte frivilligt vælge dårligt betalte, kvindetypiske arbejdsområder, som svarer ganske godt til den konventionelle kvindeidentitet og stereotyperne om, hvad piger er gode til. Dette gælder især i de mest velstående industrialiserede samfund.' Hun baserer sin udtalelse på OECD-tal for uddannelsesvalg i 21 lande.

'Lad alle kloge mænd få et par døtre og ingen sønner, og I vil se en revolution i, hvad kvinder vil og kan!', siger Dorte Toft. Det viser sig, at en stor del af de kvinder, der vælger et af de matematiktunge fag, fortæller om fædre, der ikke er til fals for fordommene om, hvad kvinder kan og ikke kan. De taler om fædre, der er fyldt med tillid til pigernes evner, og som skubber på for at få dem ind i de verdener, som de selv finder spændende. Og mødrene? De hjælper åbenbart ikke som hverken støtte eller forbilleder i den retning.

Dorte Toft har undersøgt, hvad der får piger til at fravælge 'de hårde fag' - og hvad det betyder for kvinder, forskning, erhvervsliv og velfærd, hvis den tendens fortsætter uændret. I denne bog beskriver forfatteren forudsætningerne og konsekvenserne, baseret på grundig statistik. Bl.a. at 60 procent af de danske studenter er kvinder, men i en række af de hårde studier ligger deres andel kun på omkring 5 procent. Pigernes top-10 uddannelser er alle typiske kvindefag med én undtagelse:

Nr. Uddannelse Antal K    K-andel
1.   Sygeplejerske 2.731 - 94 pct.
2.   Lægevidenskab 2.178 - 64 pct.
3.   Pædagog 2.112 - 78 pct.
4.   Folkeskolelærer 1.665 - 63 pct.
5.   Psykolog 1.450 - 80 pct.
6.   Jura 1.286 - 61 pct.
7.   Socialrådgiver 801 - 85 pct.
8.   Fysioterapeut 777 - 62 pct.
9.   Designer 695 - 73 pct.
10. Alm. Erhvervsøko, HA - 623 34 pct.
'Lykkelig i Nørdland': Kilde: Den koordinerede Tilmelding, Søgning 2009

Desuden har hun  interviewet en lang række af de kvinder, som har valgt de hårde fag, bl.a. fysik, matematik, datalogi, nanoteknologi og ingeniørfaget.

Bogens indhold
Forord
Af Tor Nørretranders

Hjælp mig lige, kære robot
Om maskiningeniør Danica Kragic, professor ved Kungliga Tekniska Högskolan, Stockholm

Danske pigers triste rekorder

Jeg vil bygge bedre materialer - atom for atom
Om nanoteknolog Sascha Louring, Aarhus Universitet

Racerbiler, dykpumper og miljø
Om civilingeniør Karen Nielsen, Grundfos-koncernen

Hun gør radarer 'klogere'
Om datalogen Helena Meyer, Terma

Pigernes eget benspænd - og forældrenes
Neurobiolog, videnskabsjournalist Lone Franck ph.d.; chefredaktør Arne Steinmark, Ingeniøren; livsstilsekspert Christine Feldthaus kommenterer

Opgør med Irans kvindesyn
Om ingeniør, direktør og partner Atti Riazi, Ogilvy & Mather, New York

Tidsåndens og mediernes benspænd
En samtale med chefredaktør, cand.mag. Arne Notkin, DR2

Matematikkens betydning undervurderes
Om lektor Lisbeth Fajstrup, ph.d. i matematik, Aarhus Universitet

Kamp mod fordomme, forskere og lærere
Ikke alle påstande holder til et nærmere eftersyn, men de spænder ikke desto mindre ben

Professor uden en plan
Om professor i fysik Anja Boisen, ph.d., Danmarks Tekniske Universitet og modtager af
Danmarks største forskerpris, Villum Kann Rasmussens årslegat

Universet er hendes legeplads
Om astrofysiker Anja C. Andersen, Niels Bohr Institutet
Vækst og velfærd truet
Manglen på uddannede med de rette kompetencer er akut. Piger kan gøre en forskel

Fra frisør til direktør
Om Danske Banks direktør i Indien Linda Olsen

Jeg hedder Fie, og jeg er nørd :-)
Om ingeniør i informatik Anne-Sofie Nielsen, Kapow Technologies

Kvinder skal leve for færre kroner
Kvinder går let glip af tre-fire millioner kroner i løbet af arbejdslivet, fordi de vælger kvindefag i stedet for at går ind på mændenes revir

Headhunterne ringede tidligt
Om datalog Sidsel Jensen

Præg fremtiden med talentet
Om datalog Gitte Møldrup, direktør, IT-Vest

Mandelgave: Mænd som elsker kloge kvinder

Valget er ikke let
Som det fremgår af indholdsoversigten bliver emnet behandlet både bredt og grundigt og en række kvinder i forskellige fag udtaler sig. Det fremgår af flere udtalelser, at valget ikke har været let og ligetil. De har følt sig tiltrukket af de respektive fag, men: "Når man er en minoritet et sted, og man begynder at føle sig utilpas, fordi tingene er svære, så tror man, at de to ting hænger sammen. Derfor tænkte jeg, at det nok var svært for mig, fordi jeg var kvinde og dermed fejlplaceret på studiet", fortæller Lisbeth Fajstrup, lektor i matematik. Flere af interviewede beretter om vanskelige studieforløb og nødvendig hjælp fra mentorer - og om den grundlæggende mistro, de er blevet mødt med pga. deres faglige valg.

Alt tyder på, at det er pigernes mødre (i hvert fald i de to nu fungerende generationer), der påvirker stærkest, hvad angår valg af uddannelse, men problemet er, at mødrenes generation selv fravalgte de 'hårde' fag såsom klassiske ingeniøruddannelser og længerevarende it-uddannelser. I bogen får pigernes mødre og andre voksne, der påvirker pigerne, imidlertid spændende stof til eftertanke.

Der bliver gået temmelig tæt ind på livet af personerne med spørgsmålene. Det er såkaldte Proust-spørgsmål. Det er spørgsmål, som man kender dem fra skolegårdens poesibøger. Det er ikke den franske forfatter Valentin Louis Georges Eugène Marcel Proust (1871-1922), der har opfundet dem, men de passede på mange måder godt til hans temperament, og han gerne på dem

Om forfatteren
Dorte Toft blev for alvor kendt, da det kom frem, at hun var den første, der i al offentlighed stillede spørgsmålstegn ved Stein Baggers og IT Factorys store succes. Det kom der en blogrække og bogen 'Bedrag - om IT Factory, grådighed og magtsyge' af Dorte Toft og Henrik Tüchsen ud af. Dorte Toft indledte karrieren som programmør, men blev derefter journalist fra Danmarks Journalisthøjskole 1977, siden 1. januar 2006 freelance journalist - og forfatter med fokus på erhverv og it.
Dorte Toft siger selv: 'Det er det danske forårs skyld, at jeg i dag har en meget bred baggrund. Jeg var nemlig programmør, men blev så bidt af arbejdet med kodningen og computeren, at jeg et år overså, at bøgen sprang ud, og det er jo tæt på utilgiveligt i et land som Danmark. Derfor tog jeg beslutningen om i stedet at tage en journalistuddannelse, for i det erhverv SKULLE man jo ud blandt folk.'

Tidligere har Dorte Toft blandt arbejdet i KMD. Først som informationschef i syv år, og derefter forlagschef. Desuden har hun været ansat i Udenrigsministeriet som presseattache, hos Danmarks Radio og Berlingske Tidende og hos Christian Rovsing A/S som informations- og marketing-chef.

For sagen om IT Factory har Dorte Toft modtaget to priser: eJour-prisen for moderne netjournalistik og IT-prisen.

Der må gøres noget konstruktivt
Det fremgår af bogen, at statistikken viser, at danske kvinder er meget underrepræsenteret i de fag, der gennemgås og peges på som betydningsfulde. Det handler ikke blot om lige uddannelsesmuligheder for alle - og ønsker fra kvinderne om også at få uddannelse i disse fag. Ser man samfundsøkonomisk på det går Danmark på den måde glip af en stor mulighed for videre udvikling og vækst. I sit forord siger Tor Nørretranders: 'Vi skal med andre ord have en mere socialt intelligent teknologi. En mere feminin teknologi, om man vil. Den maskuline, hensynsløst frembrusende teknologi har haft sine århundreder, men er på vej ud.'

Denne bog er interessant ikke blot for unge kvinder, der står over for et karrievalg eller ønsker at skifte deres livsindhold. Den er også relevant for undervisere på stort set alle niveauer samt for pigernes forældre. Både Dorte Toft og forlaget - på bagsiden af bogen peger her på pigernes fædre. Mon ikke mødrene i lige så høj grad vil være med til at opmuntre og give ideer - også når det gælder 'ikke-kvindefag' (som det forhåbentligt bliver forkert at kalde dem inden for en kort årrække).

Afslutningsvis er det vel i disse tider værd at nævne, at de "hårde" fag er mere recessionssikre end de bløde, men det er blot én af mange faktorer, der tæller for dem, der udtaler sig i bogen. Kvinderne er naturligvis lige så glade som mænd for et arbejdsliv med kreative udfordringer, mange privilegier og ikke mindst en vid udstrækning af selvbestemmelse. Og de kvinder, der er skildret i bogen påpeger alle de gode muligheder, de har for at påvirke fremtiden.

Supplerende links
http://lykkeliginoerdland.dk/2009/12/07/korrektion-af-nuancefattigt-interview-i-bogen/

Forfatter Dorte Tofts korrektion af nuancefattigt interview i bogen.

For to år siden blev der oprettet en blog for nyheder og observationer (http://lykkeliginoerdland).

14/01/09 Kvinder og ledelse på dknyt.dk: Om kvinder i kommunal ledelse

Læs også om Glasloftet
Glasloftet, et udtryk der blev gjort berømt, da Carol Hymowitz og Timothy Schellhardt skrev artiklen: 'The Glass Ceiling: Why Women Can't Seem to Break the Invisible Barrier that Blocks Them from Top Jobs', Wall Street Journal; New York, March 24, 1986, men faktisk stammer det helt tilbage fra 1979, da to kvinder ansat hos Hewlett-Packard brugte det til at beskrive, hvordan der tilsyneladende var klar bane for kvinder til at blive forfremmet - men at de stødte på et usynligt loft.

Hilary Clinton brugte udtrykket, den 14. juni 2008, da hun gav sin støtte til Barack Obamas præsi-dentvalgkampagne. Hun sagde: 'Selv om det ikke lykkedes for os at bryde gennem dette højeste og hårdeste glasloft, er der nu, takket være dig, næsten 18 millioner revner i det. Og lyset skinner gennem det, som aldrig før og fylder os alle med håb og med den sikre overbevisning om, at næste gang vil vejen være lidt nemmere'.

Læs artikel fra Harvard Business Review
Q&A with: Boris Groysberg: ‘How Female Stars Succeed in New Jobs;
Published August 4, 2008. Author: Martha Lagace
Det viser sig, at kvinder, der i forvejen er det, artiklen kalder "Star performers" på Wall Street, klarer sig væsentlig bedre end deres mandlige kolleger efter et jobskifte. Artiklen fortæller hvorfor. Denne artikel var i øvrigt blandt de 20 mest populære artikler i Harvard Business Review 2008.

http://www.ftf.dk/magasinet-resonans/nummer/artikel/halvdelen-af-topledere-i-det-offentlige-er-kvinder/