Fem konkrete forslag til at fjerne bøvlet i jobcentrene

Af Steen Christiansen

'Væk med bøvlet' er overskriften på den kampagne til afbureaukratisering, som beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) har igangsat. Det er en tilgang til arbejdet, som vi godt kan lide i Albertslund. Inger Støjberg har nu været beskæftigelsesminister i et år og må have gjort sig erfaringer, som nu skal bruges til at gøre det lettere i beskæftigelsesindsatsen - forhåbentlig til gavn for borgerne og de medarbejdere, som forsøger at få folk i arbejde. Selv om jeg kun har været borgmester i Albertslund siden 1. januar i år, så er det ikke svært at komme med bud på ting, der kunne være anderledes.

For to et halvt år siden gennemførte den tidligere beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) en afbureaukratiseringskampagne. Jobcentrene og andre gode kræfter blev sat i sving med at komme med forslag, hvilket resulterede i en meget stor rapport med forslag.

En del af disse blev vedtaget - andre ikke. Et af resultaterne var at reducere antallet af målgrupper, som jobcentrene skulle tage sig af med særlige tilbud og regler. Blandt andet blev antallet af forskellige grupper af unge reduceret. Det kan derfor undre mig, at Folketinget samtidig med beskæftigelsesministerens forslag om en ny afbureaukratiseringskampagne opretter to nye ungemålgrupper, som skal have særlige indsatser i jobcentret.

Det er ikke afbureaukratisering - nærmere tværtimod. Det står derfor tilbage for beskæftigelsesministeren at bevise, at hun også rent faktisk ønsker at gøre det nemmere at få folk i arbejde.

Hvis det skal batte noget på området, skal der tages grundlæggende fat. Vi har ikke brug for en kampagne til at ændre en pjece eller en blanket. Derfor vil jeg her pege på fem forskellige områder, hvor der kunne være god grund til at lave ændringer.

Forslag 1: Fjern omsvøbsdepartementet hos de statslige embedsmænd
Kommunerne er hvert år forpligtet til at lave en beskæftigelsesplan og en resultatrevision. Det er meget fornuftigt. Vi laver en plan, og vi følger op på den. Men staten laver en omfattende manual for, hvordan en sådan plan skal se ud, og forlanger ovenikøbet, at jobcentret skal sende et udkast til udtalelse hos statslige embedsmænd i Beskæftigelsesregionen, inden udkast til plan forelægges politikerne i kommunen.

Jeg synes, det er svært at opfatte som andet end mangel på tillid og et ønske om statslig kontrol. Det vil være afbureaukratisering at fjerne dette krav fra Beskæftigelsesregionen.

Forslag 2: Saml udbetalinger af dagpenge og sygedagpenge i A-kassen
Fra 1. august 2009 fik kommunerne også ansvaret for dagpengemodtagerne. Det medførte, at vi skal være medfinansierende af dagpengene. Og det betyder, at vi nu har et system, hvor ledige dagpengemodtagere får deres dagpenge udbetalt af a-kassen, og der sendes en regning til kommunen.

Når så den ledige dagpengemodtager melder sig syg, skal vedkommende have sygedagpenge - men nu udbetalt af kommunen. Beløbet, den enkelte modtager, er præcis det samme. Der sker altså rigtig mange skift frem og tilbage mellem dagpenge og sygedagpenge, som betyder, at medarbejdere bruger tid på at tage stilling til berettigelse til dagpenge - og at foretage udbetalinger.

Det må kunne samles, så alle udbetalinger foretages af a-kassen, og kommunen bruger kræfterne på at få de syge og ledige i arbejde. Det vil være afbureaukratisering.

Forslag 3: Fjern regelsættet om 450-timers reglen
Ægtefæller på kontanthjælp er omfattet af et særligt regelsæt, som kaldes 450-timers reglen. Den går ud på, at de skal præstere 450 timers arbejde inden for de seneste to år for at være berettiget til kontanthjælp.

Regelsættet er lavet sådan, at der hver måned skal laves opgørelse over, om de 450 timer er overholdt for hvert enkelt ægtepar. Der foregår et kæmpe arbejde i jobcentrene for at holde styr på disse timer og på registrering af grunde, som kan forlænge tidsperioden.

I Albertslund har vi de seneste to år ikke haft nogen, som har mistet kontanthjælpen på grund af 450-timers reglen. Alligevel skal der bruges de mange ressourcer på opgaven, som ikke fører til, at flere kommer i arbejde. Det vil være afbureaukratisering at fjerne kravet.

Forslag 4: Lav et styrings- og incitamentssystem
På beskæftigelsesområdet er der rigtig mange incitamenter og styringsværktøjer. Der er lovkrav - for eksempel ret og pligt. Der er målsætninger - for eksempel ministermål og rettidigheder.

Der er statslige refusionsordninger - for eksempel 35 procent refusion på kontanthjælp, hvis borgeren er passiv, og 65 procent hvis vedkommende er aktiv. Og endelig er der effekter - for eksempel at få borgeren i arbejde.

Det er lovlig mange styringsparametre i mine øjne. Det vil være afbureaukratisering at lave et gennemgående incitaments- og styringssystem.

Forslag 5: Afbureaukratiser så jobcentre også kan give tilbud efter serviceloven
Med etablering af jobcentrene 1. januar 2007 blev der lovgivningsmæssigt fastlagt rammer for, hvad jobcentrene må beskæftige sig med, og dermed hvad der skal ligge i den øvrige kommunale forvaltning.

Disse rammer blev meget snævre for tilrettelæggelse af arbejdet og skaber dagligt frustration blandt borgere og medarbejdere. For eksempel kan jobcentrene kun iværksætte aktiviteter i regi af beskæftigelseslovgivningen, så borgere med for eksempel behov for alkoholbehandling eller samtaler hos psykolog eller lignende i alle tilfælde skal henvises til også at have en sagsbehandler i socialforvaltningen.

Der er her lavet et snit mellem forvaltning og jobcenter, som er meget uhensigtsmæssigt - både for borgerne og for medarbejderne. Det er da svært at forstå, at en socialrådgiver i jobcentret ikke må bevilge et tilbud om behandling til borgere, som de i forvejen har en tæt dialog med.

Derudover tæller behandlingstilbud ikke i ret og pligt efter beskæftigelseslovgivningen. Når socialforvaltningen sætter tilbud i gang hos en ekstern aktør, bosted eller lignende, betyder det, at jobcentret samtidig skal lave en aftale med samme aktør om, at en del af aktiviteten skal være arbejdsmarkedsrettet.

Dertil skal jobcentret bede den eksterne aktør om at sende to regninger - henholdsvis til jobcentret og til socialforvaltningen. Ellers har jobcentret ikke givet tilbud i henhold til beskæftigelseslovgivningen, og kun derved kan man overholde kravet om rettidig tilbud til borgeren.

Det er indlysende, at der bruges alt for meget tid på et sådant cirkus. Det vil være afbureaukratisering at give jobcentret mulighed for at give tilbud efter serviceloven.

Lad det være mine første input til afbureaukratiseringen af beskæftigelsesområdet. Der er brug for ændringer, og jeg har store forventninger til, at beskæftigelsesministeren går forrest og fører sådanne forslag ud i livet. Ikke mindst i lyset af tidens knappe ressourcer.


Borgmester i Albertslund, Steen Christiansen (S)