
KERTEMINDE/LOLLAND/SØNDERBORG/MORSØ/FREDERIKSHAVN: Fornyelsesfonden giver nu en håndsrækning til fem områder i Danmark, hvor ledigheden er særlig høj, og hvor der er behov for at støtte den erhvervsmæssige omstilling. Det oplyser Økonimi- og Erhvervsministeriet.
Det samlede tilskud er på 51 mio. kr. og gives til fem projekter, som skal skabe nye arbejdspladser og gavne Danmarks eksport. Projekterne er placeret på Fyn, Lolland, i Limfjordsområdet samt i Sønderborg og Frederikshavn.
- Alle dele af Danmark skal arbejde målrettet på at skabe fornyet vækst og beskæftigelse. Med Fornyelsesfonden bakker vi nu op om solide vækstprojekter for omstilling og udvikling. Det skal også være med til at skabe grundlaget for en langsigtet grøn vækst i Danmark, siger Økonomi og erhvervsminister Brian Mikkelsen.
De fem støttede projekter er:
- Nyt videns- og testcenter inden for grøn offshore energiteknologi ved Lindoe Offshore Renewables Center - LORC på Fyn på Lindø Værftet (ca. 25 mio. kr)
- Etablering af maritimt videncenter i Frederikshavn, der hjælper til at fremtidssikre den maritime branche - MARCOD (ca. 9,5 mio. kr.)
- Fokus på øget efterspørgsel på energirigtig renovering, som en markant indsats for Sønderborg-områdets klimavision ProjectZero (ca. 5 mio. kr.)
- Innovation og omstilling i skaldyrsproduktion ved Limfjorden - Dansk Skaldyrcenter på Mors (ca. 6,5 mio. kr.)
- Etablering af algeinnovationscenter på Lolland med henblik på at udvikle forretningspotentialet i dyrkning af alger - Grønt Center (ca. 5 mio. kr.)
mou
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.