Den nye læreruddannelse er sammensat som en universitetsuddannelse og giver en kandidatgrad. De første tre år gennemføres på en professionshøjskole, mens de sidste to år er en kandidatuddannelse på universitetet.
Cand.didaktik
Uddannelsen skal udbydes af Aarhus Universitet i samarbejde med en eller flere professionshøjskoler, skriver Politiken.
Det bekræfter prorektor på Aarhus Universitet Nina Smith.
- Vi er ikke ude på at udkonkurrere den eksisterende læreruddannelse og professionshøjskolerne. Men uddannelsen kan give os nogle erfaringer til, hvordan fremtidens læreruddannelse kunne se ud, siger Eva Smith til Politiken.
Titlen kommer til at hedde cand.didaktik - ekspert i undervisning - og skal give adgang til at arbejde som lærer i skolen med tre linjefag.
Femårig uddannelse løser ikke udfordringer
Læreruddannelsens udfordringer løses ikke nødvendigvis ved at gøre uddannelsen længere. I første omgang skal der fokuseres på at forbedre uddannelsens indhold og status inden for en ramme på fire år. Sådan lyder KL’s holdning til det forslag om et forsøg med en femårig læreruddannelse, som Danmarks Lærerforening i dag har offentliggjort.
- Danmarks Lærerforening har længe ment, at læreruddannelsens udfordringer kan løses ved at gøre uddannelsen længere. Vi mener, at det godt kan lade sig gøre at uddanne gode lærere på fire år, siger Erik Nielsen, formand for KL’s Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg.
- Men KL er enig med Danmarks Lærerforening i, at uddannelsen kan forbedres. Vi kunne godt forestille os, at der fremover bliver flere veje til at blive lærer i folkeskolen. Det vil være fint, hvis de færdiguddannede lærere kan noget forskelligt og kan supplere hinanden, når de samarbejder på den enkelte skole. Derfor ser vi også gerne flere forsøg, siger Erik Nielsen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.