
Klokken 10.35 var alle på plads i mødelokalet i Finansministeriet, efter at de toneangivende forhandlere havde banet sig vej gennem flokken af journalister og TV-kameraer.
- Er du stadig sur på kommunerne? spurgte én af jornalisterne, da Claus Hjort Frederiksen (V) dukkede op.
- Nej. Men jeg har også fået nogen gode forklaringer, svarede finansministeren, der ellers afviste at gå ind i substansen i de forestående forhandslinger.
KL-formand Jan Trøjborg (S) var heller ikke videre konkret og forventede ikke de store resultater efter i dag.
- Nu skal vi i gang med teknikken, og der er en masse stof, der skal arbejdes igennem, sagde han. Men han erkendte, at det ikke er nemme forhandlinger.
- Det er da alvorligt, for kommunerne er i en svær situation - ja landets situation er alvorlig. Men målet for os er et uændret serviceniveau på kerneområderne. Og vi er nødt til at tage diskussionen om hele det specialiserede område, fordi det er blevet så tung en del af kommunernes økonomi, sagde Jan Trøjborg.
Og på vej ind i forhandlingslokalet nåede han lige at sige, at han håber KL og regeringen kan blive enige inden mandag.
KL mødte op med formand, næstformand Erik Fabrin (V) og administrerende direktør Peter Gorm Hansen.
Regeringen var udover finansministeren repræsenteret med økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen (K), indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder (V), socialminister Benedikte Kiær (K) og undervisningsminister Tina Nedergaard (V).
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.