I rapporten sammenligner direktoratet kommunerne med hinanden og holder resultaterne op mod resultaterne fra det tilsyn, som blev afrapporteret sidste år.
Direktoratet har i 2008 set på i alt 1.353 sager. 1,6 pct. af sagerne har manglet så mange oplysninger, at direktoratet ikke kunne vurdere dem. Det er dog langt færre sager end tidligere og således en klar forbedring.
Kommunerne har truffet forkerte afgørelser i 161 sager. Sammenholdes antallet af fejl med det antal sager, hvori det har været muligt at vurdere kommunernes afgørelser, får man en fejlprocent på 12,1. Det er ikke tilfredsstillende. I sidste års rapport var fejlprocenten på 7,2.
Kvaliteten af de 49 kommuners rådighedsadministration svinger meget. Mange kommuner har ingen fejl, men der er også kommuner, der har fejl i halvdelen af sagerne eller mere. Nogle kommuner har dog fået behandlet ret få sager, og resultaterne for disse kommuner skal naturligvis vurderes med forsigtighed
Rapportens resultater viser, at der fortsat er grund til at have fokus på rådighedsadministrationen i kommunerne. Direktoratet håber at kunne bidrage til en positiv udvikling af rådighedsadministrationen i 2009, bl.a. ved løbende at offentliggøre resultaterne fra tilsynet her på hjemmesiden, og ved i endnu højere grad at gå i dialog med kommunerne om deres resultater.
Rapporten indeholder sager, som er udtrukket fra kommunerne i 2007 og 2008 og som er afrapporteret fra Arbejdsdirektoratet fra januar 2008 til januar 2009.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.