
En ny rapport fra Statens Serum Institut (SSI) viser, at tre ud af fire kommuner nu har oprettet en såkaldt hygiejneorganisation, der skal forebygge og bekæmpe infektioner gennem undervisning, rådgivning og bedre brug af retningslinjer særligt i sundhedssektoren.
Til sammenligning var det kun 62 pct. af kommunerne, der havde sådan en enhed i 2020.
Kommunerne fremhæver, at hygiejneorganisationen styrker samarbejdet på tværs af forvaltninger, øger medarbejdernes kompetencer og gør det lettere at tilpasse nationale infektionshygiejniske retningslinjer til lokale forhold.
- Vi kan se, at kommunerne i stigende grad oplever, at det understøtter effektive indsatser. Det muliggør en struktureret tilgang, der kan tilpasses de enkelte kommuners behov, siger Brian Kristensen, overlæge og sektionsleder ved SSI.
Regional vidensdeling halter efter
Rapporten viser dog også, at det tværgående samarbejde halter.
Antallet af kommuner, der indgår fælles regionale samarbejdsaftaler, er faldet siden 2020, og der er store regionale forskelle.
- De fælles regionale aftaler er et vigtigt fundament. Vi håber derfor, at der fremover vil komme større fokus på samarbejdet mellem kommuner og regioner, siger Brian Kristensen.
ap
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.