Indsatsen i ældreplejen i kommunerne har fået en ny lyd over de senere år. Der er kommet mere fokus på hverdagsrehabilitering og på at udnytte de ældres kompetencer til 'egenomsorg'. Samtidig tænkes der i nye teknologiske løsninger, der bidrager til at løse opgaverne smartere.
- Når vi omstiller indsatsen i ældreplejen, så ældre borgere, der modtager hjælp, så vidt muligt trænes til at klare sig selv, har det en positiv effekt for den enkelte borger. Samtidig har hverdagsrehabilitering en økonomisk effekt, da de ældres behov for direkte hjælp reduceres, når de bedre kan klare sig selv. Der er altså flere gevinster at hente, siger KL's formand, Jan Trøjborg (S).
87 pct. af kommunerne har indført hverdagsrehabilitering og hjælp til selvhjælpsinitiativer, og 74 pct. af kommunerne har erfaringer med brug af velfærdsteknologi.
Benyt robothænderne
- Vi kommer snart til at stå med et velfærdssamfund, hvor der bliver flere af de gamle ældre. Det er derfor helt nødvendigt, at kommunerne omstiller indsatsen i ældreplejen i disse år. Samtidig ved vi, at de kommende ældre gerne vil bruge teknologi både i forhold til plejeopgaver og som praktisk hjælp - de vil fx hellere hjælpes på toilettet af en robot end af en hjemmehjælper. Vi skal derfor udnytte de muligheder, teknologien giver os, siger Jan Trøjborg.
Undersøgelsen viser, at næsten 87 pct. af kommunerne har indført hverdagsrehabilitering og hjælp til selvhjælpsinitiativer. Flertallet af kommunerne budgetterer med at indhente gevinster af denne omlægning næste år og de kommende år.
Samtidig er mere end halvdelen af kommunerne i gang med pilotprojekter med velfærdsteknologi, og en femtedel af kommunerne har allerede så gode erfaringer med teknologien, at de udruller projekterne bredt i ældresektoren.
Foto: http://www.flickr.com/photos/yourdon/2766873592/sizes/z/in/photostream/
lcl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.