Flere undervisere giver ikke nødvendigvis bedre undervisning

Hver anden lærer i folkeskolen underviser på ugentlig basis med en anden lærer, men hver fjerde har mindst én gang i ugen samundervisning med en pædagog. 

Skolerne anvender i stigende grad samundervisning, der er undervisning som varetages af to eller flere undervisere på samme tid. Skolerne oplever, at samundervisning skaber nye muligheder i undervisningen, som man ikke i samme grad har, når man underviser alene.

Det kan bl.a. åbne op for mere praktisk og varieret undervisning, det kan styrke mulighederne for at differentiere, og det kan medvirke til, at elever med særlige behov bedre kan inkluderes i almenundervisningen.

Flere undervisere i klassen er dog ikke i sig selv garanti for disse potentialer, der kan være vanskelige at realisere i skolehverdagen, fortæller Thomas Rørbeck Nørreby, chefkonsulent på EVA.

- Flere undervisere i klassen giver ikke i sig selv øget kvalitet. Det, der har betydning for kvaliteten af samundervisningen, er, hvordan samarbejdet organiseres og praktiseres, siger han. 

Flere typer af samundervisning

Samundervisning består ofte af en lærer, der har det primære ansvar for klasseledelsen og undervisningen, og ’en ekstra underviser’, hvis rolle kan variere.

I undersøgelsen identificeres fire forskellige roller, som ’den ekstra underviser’ typisk indtager i samundervisning: 'assistenten', 'støttepersonen', 'medunderviseren' og 'specialisten'.

Rollerne bidrager forskelligt til undervisningen og at det derfor også afhænger af, hvad undervisningen har behov for.

- Der kan opstå frustrationer, hvis intentionen er at styrke inklusionen af elever med særlige behov, men den ekstra underviser enten ikke har specialpædagogiske kompetencer eller ikke får mulighed for at anvende sine specialpædagogiske kompetencer, fordi der ikke er sørget for fælles forberedelsestid, og vedkommendes rolle derfor reduceres til en assistentfunktion, fortæller Thomas Rørbeck Nørreby. 

- Omvendt kan det være spild af resurser at anvende samundervisning med en medunderviser med fælles forberedelsestid, hvis intentionen er at støtte en lærer, der skal undervise en klasse med lav motivation en torsdag eftermiddag, hvor eleverne typisk er ved at løbe tør for energi, tilføjer han. 

Rammerne er afgørende

Undersøgelsen fra EVA viser derfor, at det er vigtigt, at der er styr på både behovet og rammerne – både for hvilken type af samundervisning, der er muligt, men også for at sikre, at det kan føre til et reelt løft af undevisningen. 

- Vores undersøgelse viser, at det ikke altid er relevant at stræbe efter en idealiseret form for samundervisning med formålet om at løfte eleverne både fagligt og socialt og samtidig skabe inkluderende læringsmiljøer. Det vigtige er, at der er overensstemmelse mellem forventningerne til, hvad samundervisningen skal kunne, og undervisernes muligheder for at udføre den samundervisning i praksis, forklarer Thomas Rørbeck Nørreby.

Undersøgelsen skal derfor give skolerne et bedre grundlag for at arbejde med samundervisning, forklarer Thomas Rørbeck Nørreby:

- Forhåbningen er, at skolerne kan bruge undersøgelsen til at kvalificere deres samundervisning og blive mere bevidste om, at der findes forskellige typer af samundervisning, som alle kan være gode, men som bidrager med noget forskelligt. Samtidig håber vi, at det kan være et bidrag til den politiske debat om, hvorvidt skolerne i højere grad skal arbejde med samundervisning fremadrettet, siger Thomas Rørbeck Nørreby.

Hele rapporten kan læses her.

esl