Flugt fra lokalpolitik: Partier vil have højere løn til lokalpolitikere

Med under et år til kommunalvalget tyder det på, at de danske partier kæmper en kamp med at få folk til at gå ind i lokalpolitik. Det viser en rundspørge fra DR.

72 procent svarer i rundspørgen, at de oplever, at det er blevet sværere at få folk til at gå ind i lokalpolitik. Samtidig mener 66 procent af byrådsmedlemmerne, at det vederlag, man får som kommunalpolitiker, er for lavt i forhold til den arbejdsindsats, man yder.

Nu lyder meldingen fra flere partier på Christiansborg, at det skal være mere attraktivt at være kommunalpolitiker. Både SF og Radikale Venstre mener, at arbejdsbyrden og vederlaget ikke går hånd i hånd. Det skriver DR. 

- Jeg synes helt klart, at vi skal kigge på, hvordan man gør det mere attraktivt at være i kommunal- og regionsrådspolitik. Det kunne for eksempel godt være højere vederlag. Det er i hvert fald noget, vi arbejder med i SF, siger Lise Müller til mediet. 

Det får byrådspolitikere i løn 

Kommunal- og regionalpolitikere får et fast vederlag, der afhænger af kommunens størrelse. 

I de små kommuner lyder det på 105.546,73 kr. årligt, mens det i kommuner med over 80.000 indbyggere er på 126.657,49 kroner årligt. 

I Københavns Kommune lyder det faste vederlag på 147.764,71 kr. 

Derudover er der en række ekstra tillægsvederlag, hvis man er medlem af udvalg eller har hjemmeboende børn under 10 år. 

Sidst, Folketinget satte lokalpolitikernes løn op, var i 2014. Her var forklaringen blandt andet, at arbejdsbyrden i byrådene var blevet mere tidskrævende og kompleks.

Chikane og dårlig økonomi

På Fyn er problemet så stort, at over halvdelen af øens kommunalpolitikere, overvejer at droppe deres politiske karriere, mens 10 pct. allerede har taget beslutningen om ikke at genopstille. Det viser en undersøgelse, TV2 Fyn har lavet. 

Nogle af politikerne peger på dårlige økonomiske rammevilkår fra Christiansborg og chikane som de ulemper, der gør, at de ikke længere har lyst til at stille op.  

- Det er noget, vi bør tage meget alvorligt, hvis nogle vælger at stoppe på grund af, at tonen bliver for rå, siger professor i statskundskab Ulrik Kjær.

Ifølge en undersøgelse, som DK Nyt foretog i oktober, har kommuner politianmeldt trusler og chikane mod politikere otte gange på bare et år.  

lgn