Obligatoriske samtaler på jobcentret giver underskud, det viser en ny analyse fra Krifa. Ifølge analysen er det kun den første samtale med en ledig, som har et samfundsøkonomisk nettoafkast. De fem efterfølgende samtaler giver underskud.
Hidtil har det været et krav, at alle dagpengemodtagere skal til seks obligatoriske samtaler på jobcentret.
I regeringens udkast til den nye beskæftigelsesreform fremgår det, at op mod hver fjerde ledige ikke længere skal til samtale de første seks måneder - et led i at fjerne 500.000 tvungne samtaler.
Men efter analysen lægger Krifa op til et endnu større opgør med de obligatoriske samtaler:
- Den kommende beskæftigelsesreform må gøre op med det nuværende obligatoriske kontaktforløb baseret på en række fastlagte samtaler med de ledige, når vi nu kan dokumentere sort på hvidt, at langt de fleste samtaler er en underskudsforretning for staten. Kun den første samtale giver et samfundsøkonomisk overskud, siger Jane Heitmann, formand for Krifa.
Store besparelser
Ifølge Krifa vil man kunne spare 120 millioner årligt, hvis man afskaffer fem ud af seks obligatoriske samtaler.
Ekspertgruppen for Fremtidens Beskæftigelsesindsats anbefalede i juni sidste år at afskaffe to ud af seks af de obligatoriske samtaler og helt at fritage 25 procent af de ledige fra samtaler på jobcentret. Ifølge deres beregninger ville det give en besparelse på 50 millioner frem mod 2030.
Ifølge analysen er beskæftigelseseffekten af en samtale, at en ledig kommer en halv uge hurtigere i arbejde. Derefter bliver effekten af en samtale mindre og mindre.
Det er ikke kun et opgør med samtalesystemet, Krifa ønsker, men derimod et opgør med at alle ledige behandles ens.
- I det nuværende beskæftigelsessystem skal ledige dagpengemodtagere i løbet af de første seks måneders ledighed til seks samtaler med a-kasse og jobcenter. Men det giver ingen mening at fortsætte med ”one size fits all”-tankegangen, hvor de ledige skal pendle mellem a-kasse og jobcenter til obligatoriske møder i to forskellige systemer, understreger Jane Heitmann.
Forhandlinger om fremtiden
Forhandlingerne om fremtidens beskæftigelsesindsats er i gang. Det står klart, at kommunerne skal frisættes, men fortsat skal have en beskæftigelsesindsats.
Frisættelsen skal gøre op med "årtiers styringsregime og voksende bureaukrati", og give kommunerne mulighed for selv at udforme deres beskæftigelsesindsats. Samtidig skal der spares tre milliarder på beskæftigelsesindsatsen frem mod 2030.
Det er fortsat uvist, hvor meget frihed kommunerne får til selv at tilrettelægge deres beskæftigelsesindsats, men hos Krifa håber man på at få større fokus på den enkelte.
- Ethvert menneske er unikt og skal behandles individuelt for at udnytte sit fulde potentiale. Men beskæftigelsessystemet har alt, alt for længe kørt efter modellen, at alle ledige er ens, og alle ledige bare skal tvinges gennem et standardiseret forløb, uanset deres baggrund, kvalifikationer og behov, siger Jane Heitmann og fortsætter:
- Det er en fejlagtig og alt for dyr tilgang til de ledige, ligesom det er udtryk for en systemtankegang med mangel på respekt over for det enkelte menneske, når man ikke tager udgangspunkt i, hvad det enkelte menneske reelt har brug for. Det må ganske enkelt laves om i den kommende reform.
MBH
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
