Mindst 11 kommuner mister folkeoplysningsudvalg - og endnu flere er på vippen
Det frivillige foreningsliv kan let blive ramt af den kommunale sparekniv i de nye kommuner. Og det er ikke kun penge, foreningerne risikerer at blive fattigere på. Alt tyder på, at mindst 11 af de 98 nye kommuner ikke vil have noget folkeoplysningsudvalg efter 1. januar. Folkeoplysningsudvalgene er nemlig ikke længere lovpligtige for kommunerne.
I en rundspørge, som Epinion har foretaget for Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), svarer 11 ud af 68 adspurgte kommuner nej til, om de har et folkeoplysningsudvalg efter 1. januar 2007. ?Ved ikke?, lyder svaret fra 18 af kommunerne, mens 39 svarer ?ja?, oplyser DUF.
- Et velfungerende folkeoplysningsudvalg er et vigtigt element i det kommunale nærdemokrati. Det virker derfor ikke særlig velovervejet, at kommunerne vil nedlægge folkeoplysningsudvalget, når de samtidig vokser geografisk og befolkningsmæssigt, siger centerleder Steffen Hartje fra Fritid & Samfund, som er landsforeningen for folkeoplysningsudvalg.
Om der kommer et alternativ til folkeoplysningsudvalgene ? og om foreningslivet vil blive repræsenteret på samme måde i fremtiden, som de er i de eksisterende udvalg - er ikke på plads i de enkelte kommuner endnu.
Små foreninger taber
Nogle kommuner arbejder på et alternativ til folkeoplysningsudvalgene, f.eks. at danne nye mindre samråd for henholdsvis idræt, aftenskoler og de frivillige korps sammen med ikke organiserede personer.
- Problemet med, at kommunalbestyrelsen går i dialog med de eksisterende organisationer er bare, at den meget let kan komme til at betyde, at det er de store foreninger med et godt netværk i det politiske system og politisk bevågenhed, som oftest idrætten, der bliver vinderne, siger Steffen Hartje fra Fritid & Samfund, der mener, at taberne let bliver de små foreninger, nye initiativer og de foreningsløse.
I en rundspørge, som Epinion har foretaget for Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), svarer 11 ud af 68 adspurgte kommuner nej til, om de har et folkeoplysningsudvalg efter 1. januar 2007. ?Ved ikke?, lyder svaret fra 18 af kommunerne, mens 39 svarer ?ja?, oplyser DUF.
- Et velfungerende folkeoplysningsudvalg er et vigtigt element i det kommunale nærdemokrati. Det virker derfor ikke særlig velovervejet, at kommunerne vil nedlægge folkeoplysningsudvalget, når de samtidig vokser geografisk og befolkningsmæssigt, siger centerleder Steffen Hartje fra Fritid & Samfund, som er landsforeningen for folkeoplysningsudvalg.
Om der kommer et alternativ til folkeoplysningsudvalgene ? og om foreningslivet vil blive repræsenteret på samme måde i fremtiden, som de er i de eksisterende udvalg - er ikke på plads i de enkelte kommuner endnu.
Små foreninger taber
Nogle kommuner arbejder på et alternativ til folkeoplysningsudvalgene, f.eks. at danne nye mindre samråd for henholdsvis idræt, aftenskoler og de frivillige korps sammen med ikke organiserede personer.
- Problemet med, at kommunalbestyrelsen går i dialog med de eksisterende organisationer er bare, at den meget let kan komme til at betyde, at det er de store foreninger med et godt netværk i det politiske system og politisk bevågenhed, som oftest idrætten, der bliver vinderne, siger Steffen Hartje fra Fritid & Samfund, der mener, at taberne let bliver de små foreninger, nye initiativer og de foreningsløse.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
