AKTUELT:Finanslov 2026BeredskabGrøn trepartBudget 2026Podcast: Ledelse i forandringKV25Kunstig Intelligens

Forligskreds giver grønt lys til motorvej og Ring 4

Forligskredsen bag Infrastrukturplan 2035 har fastlagt linjeføringen for motorvejen mellem Næstved og Rønnede og godkendt udvidelse af Ring 4 Nord fra to til fire spor.

Forligskredsen bag Infrastrukturplan 2035 har truffet beslutninger om to større vejprojekter på Sjælland. Det drejer sig om både linjeføringen for en ny motorvej mellem Næstved og Rønnede og den nordlige del af Ring 4, der skal udvides. 

For motorvejen mellem Næstved og Rønnede er der valgt en nordlig linjeføring, som ifølge forligskredsen i videst muligt omfang tager hensyn til naturen. Det er besluttet, at motorvejen skal have to spor. Som en del af projektet etableres der støjafskærmning for samlet knap 60 mio. kr.

Med beslutningen om linjeføringen kan anlægsloven for projektet fremsættes for Folketinget til foråret. 

Samtidig har forligskredsen godkendt en planlagt udvidelse af Ring 4 Nord mellem Ballerup C og Hillerødmotorvejen. Strækningen udvides fra to til fire spor, og anlægsarbejdet forventes at begynde i 2026. Projektet har et anlægsbudget på 903 mio. kr. og omfatter også en ny forbindelsesvej til erhvervsområdet Lautrupparken.

Der opsættes også her støjskærme langs hele Ring 4-strækningen. Disse har et samlet budget på 251 mio. kr.

Derudover er det besluttet at holde muligheden åben for et ekstra spor til busfremkommelighed på Ring 4 mellem Klausdalsbrovej og Hillerødmotorvejen. Dette forslag indgår i det anlægslovforslag, som nu sendes i offentlig høring. På baggrund af høringssvarene, herunder fra de berørte kommuner, vil forligskredsen senere tage stilling til, om sporet skal indgå i det endelige lovforslag, der fremsættes for Folketinget.

ap

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/forligskreds-giver-groent-lys-til-motorvej-og-ring-4

GDPR