De fleste vælgere vil formentlig stemme i blinde til kommunalvalget 18. november. For de får ikke "afgørende information om, hvad der sker med deres stemmer", og det er "under standard i et moderne demokrati".
Sådan lyder et opråb fra Roger Buch, der er kommunalforsker og centerleder ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX), i en kommentar i Altinget søndag.
Den manglende information til vælgerne handler om valgforbund. Overalt i landet indgår mange partier valgforbund med hinanden, hvilket kan give et parti en lille håndsrækning, når stemmerne tælles op.
At partier er i et valgforbund betyder, at overskydende stemmer, der ikke giver et parti et mandat, kan gå til et andet parti i valgforbundet.
Dermed kan ens stemme på et parti altså ende med at gå til et helt andet parti. Og det er vælgerne ikke i høj nok grad informeret om, mener Roger Buch.
- Den eneste måde, man kan opdage det på, er på kommunernes hjemmeside inden valget eller på væggene på afstemningsstedet, uddyber han til Ritzau.
Han mener, at det i stedet bør fremgå af stemmesedlerne eller af et opslag på væggen i selve stemmeboksene.
- Det er derfor, at jeg som konklusion på den her kronik siger, at det simpelthen er mangel på transparens i vores valgsystem.
- At man som vælger, hvis man ikke lige opdager det, risikerer, at ens stemme ryger til et andet parti, end man havde regnet med.
"En nyttig information"
Opråbet fra Roger Buch deles af kommunalforsker og professor Ulrik Kjær fra Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet.
Han har løftet problematikken flere gange gennem årene.
- De her valgforbund kan man sige meget om, og man kan være for og imod. For mig er det vigtigt, at vælgerne er informeret om, at de er der. Så er det okay, for så kan de tage hensyn til det.
- Men det er min påstand, at de færreste vælgere ved, hvem der er i valgforbund med hvem. Og en af de ting, der kunne afhjælpe det lidt, var, at det stod på stemmesedlen.
Ulrik Kjær nævner et eksempel fra Region Midtjylland. Her er lokallisten Psykiatri-Listen gået i valgforbund med Alternativet og Kristendemokraterne.
Derved kan eksempelvis en stemme på Alternativet ende med at blive en stemme på Kristendemokraterne.
Og det er der intet galt ved, slår Ulrik Kjær fast.
- Men vi må bare håbe, at dem der stemmer på Alternativet ved, at det er en stemme på Alternativet - og måske Kristendemokraterne, siger han.
Professoren undrer sig over, at det ikke er en del af stemmesedlen, da det er "en nyttig information" for vælgeren.
Ministerium kan ikke anbefale det
Ritzau har taget forskernes opråb videre til den ansvarlige minister for valgloven, indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V).
- Der skal selvfølgelig være transparens omkring danske valg, og vi skal løbende forholde os til, hvordan det gøres bedst muligt, siger hun i en kort skriftlig kommentar.
Hendes ministerium har lidt flere ord.
For fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet lyder det, at ministeriet "ud fra en valgfaglig synsvinkel" ikke kan "anbefale, at der tilføjes yderligere information på stemmesedlerne".
- Dette ville kunne give udfordringer - både for almindelige vælgere og for vælgere med mentale handicap. Begreber som valgforbund, sideordnet opstilling og partiliste forklarer heller ikke sig selv, men vil kræve en uddybning.
- Som en god teknokrat kan jeg nemt se argumentet, siger Ulrik Kjær til svaret fra ministeriet.
- Man kunne så også sige, at "okay, det vil sige, at der er nogle mekanismer her, som vi ikke tror, at vælgerne vil forstå". Hvorfor har man dem så, kan jeg ikke lade være med at tænke på?
Derudover mener ministeriet, at det ikke er "al information, der egner sig til at blive formidlet på en neutral måde på valgstedet og på stemmesedlen".
Og derfor har partierne og kandidaterne også en opgave i at forklare vælgerne om eksempelvis valgforbund, lyder det.
Det argument forstår Ulrik Kjær ikke.
- Man kan meget nemt formidle det på en neutral måde. Man kan skrive det, som det er, at partiet A, partiet B og partiet C indgår i et valgforbund.
- Jeg siger ikke, at man skal forklare, hvad et valgforbund er. Vi forklarer heller ikke, hvad et partis partiprogram er på stemmesedlen.
/ritzau/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
