AARHUS: Tosprogede børn, der bliver henvist til en anden skole end den lokale, kæmper med isolation og mistrivsel og klarer sig markant dårligere i den nationale test i læsning i 8. klasse.
Det viser et nyt forskningsprojekt fra TrygFondens Børneforskningscenter, som har set på Aarhus Kommunes praksis gennem 14 år med at placere tosprogede børn med sprogstøtte på en skole med flere dansksprogede elever.
- Man skal forbedre trivslen for de her børn, hvis kommunen fortsætter den politik. De tosprogede børn klarer sig mindst lige så godt fagligt på den lokale skole, og de trives bedre på den lokale skole end på modtagerskolen, siger professor på Aarhus Universitet og leder af forskningsprojektet, Anna Piil Damm, til TV2 Østjylland.
Det handler om ressourcer fremfor danske klassekammerater, hvis kommunen vil hjælpe de tosprogede elever, lyder det.
- Hvis Aarhus Kommune fortsætter denne politik, skal man sikre sig, at børnene, som er henvist til en anden skole, rent faktisk får den sprogstøtte, som kommunen har ønsket med de afsatte midler til området, siger Anna Piil Damm.
Skoleleder ikke overrasket
Ifølge skoleleder på Søndervangskolen og lokalformand for Red Barnet, Rani Hørlyck, er resultatet af undersøgelsen sørgeligt, men ikke overraskende.
- Det bliver man nødt til at tage meget alvorligt og gøre noget ved. Vi har en forpligtelse til at handle på det. Det er godt, at kommunen nu stopper op og kigger på det, og min holdning er, at det kunne man med fordel have gjort tidligere, da det ikke er ny viden, siger hun til TV2 Østjylland.
Integration kommer ikke af sig selv, fordi man placerer nogle tosprogede børn i en klasse med primært dansksprogede elever, lyder det fra både Anna Piil Damm og Rani Hørlyck.
'Lige børn leger bedst'
Det afspejler sig også i undersøgelsen, der viser, at børn foretrækker at danne venskaber med andre børn med samme etniske status - majoritetsbørn eller minoritetsbørn.
'Lige børn leger bedst,' lyder det fra Anna Piil Damm. Børnenes manglende mulighed for at kunne indgå i positive fællesskaber bekymrer Rani Hørlych.
- Det løber mig koldt ned af ryggen, at vi i 2020 stadig ser børn opdelt i etniske grupperinger på nogle modtagerskoler. Det er meget sørgelig og i min optik uværdigt. Jeg troede, vi var nået længere med at blande børn, siger Rani Hørlych.
Rådmand: Alternativet er værre
På trods af undersøgelsens resultater vil rådmand for Børn og Unge Thomas Medom (SF) fortsætte busordningen.
- Der er ikke en nem løsning. Det er åbenlyst, at det ikke er en perfekt løsning at køre børn hen til en anden skole, men det er en endnu dårligere løsning at have rene tosprogede skoler. Det har vi set resultatet af i form af flere skolelukninger, siger han til TV2 Østjylland.
Thomas Medom anerkender, at undersøgelsen ikke tegner et rosenrødt billede.
- Resultaterne betyder, at vi skal handle. Vi har et ansvar for at lykkes bedre, så flere børn får mulighed for at lære bedre dansk og trives, siger han.
Som et resultat af den nye undersøgelse vil Aarhus Kommune ifølge Thomas Medom give modtagerskolerne samt sprogarbejdet med de små elever et kritisk eftersyn.
Undersøgelsen fra Trygfonden tager udgangspunkt i godt 1000 tosprogede elever, hvoraf halvdelen ved skolestart blev henvist til en anden skole end distriktsskolen.
Undersøgelsen dækker over perioden 2007-2016.
ak
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
