dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Fredericia går foran:
Forurenede vandboringer bør bruges i industrien i stedet for til drikkevand

Da et stigende antal vandboringer indeholder miljøfremmede stoffer kan vandet måske finde alternativ udnyttelse i industrien til fx køling eller brintproduktion.

FREDERICIA: I dag leveres alt vand til industri med drikkevandskvalitet, og samtidig er drikkevandsressourcen under stigende pres. Derfor giver det mening at undersøge, om industriens fremtidige vandbehov kan dækkes af bæredygtige alternativer til drikkevand, oplyser Fredericia Kommune, som rummer meget vandforbrugende industri.

Kommunen er med i et nyt vandpartnerskab med Fredericia Spildevand og Energi, Trefor Vand og havneselskabet ADP.  Samarbejdet fokuserer i første omgang på store vandforbrugere, der ikke har behov for vand af drikkevandskvalitet, men i stedet kan få supplerende vand fra andre kilder. 

- Det giver god mening at udnytte det rensede spildevand til industrielle processer frem for at bruge af vores grundvandsreserver. Vi indgår derfor gerne i samarbejder, der skaber fundament for at nyttiggøre vores rensede spildevand, siger Peter Daugbjerg Jensen, direktør i Fredericia Spildevand og Energi A/S.

Der arbejdes på at etablere en vandsymbiose i Fredericia Kommune, hvor virksomheder med stort vandforbrug frivilligt kan samarbejde omkring recirkulering af vand.

  • I fremtiden forventes vandbehovet til industrien i Fredericia at stige markant, med etableringen af nye virksomheder, herunder en brintfabrik (PtX) som er i færd med at blive opført.
  • Fredericias nøgleposition i den grønne omstilling og fremtidens energiinfrastruktur betyder altså, at kommunen også i fremtiden gerne vil tiltrække – og være hjemsted for – virksomheder med stort vandforbrug. 

ka

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/forurenede-vandboringer-boer-bruges-i-industrien-i-stedet-for-til-drikkevand

GDPR