Frank Jensen: Det er vigtigt vi ikke laver aktiveringscirkus

Af Thomas Jensen

- Kurset i Farvergade har en fantasisk succesrate. 70 procent kommer i job inden for en måned. Det er vigtigt, vi ikke laver et aktiveringskursus for folk tæt på arbejdsmarkedet, hvor man skal udleve sin indre fugl eller spille rollespil, siger overborgmester Frank Jensen (S) til dknyt.

Ledige skal tilbydes aktivering af mindst fire ugers varighed og mindst 25 timer om ugen. I det kursus, som har været i mediernes søgelys, der har udløst 30 mio. kr. i refusion, møder man op en gang om ugen i halvanden time. Det er folk i matchgruppe 1, der er tæt på arbejdsmarkedet.

Loven er ikke præcis
Direktør i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Thomas Thellersen Børner siger:

- Beskæftigelsesloven er ikke meget præcis på det her område. Det springende punkt er, om beskæftigelsesministeren fastslår, at der er et aktivitetskrav eller et tilstedeværelseskrav. Skal man sidde i et lokale sammen med andre ledige for at være jobsøgende, eller kan det foregå på andre måder, for eksempel ved at gå ud og møde virksomhederne? Og skal man løbe efter hver enkelt ledig med et stopur, eller kan man anslå, hvor meget tid de hver især bruger for at opfylde kravene?

- Vi har ikke haft grund til at tro, at vores tilbud er ulovligt. Nu har Berlingske Tidende rejst den tvivl, og derfor har vi sendt et brev til Arbejdsmarkedsstyrelsen, hvor vi beder dem afgøre, om vi har tolket loven korrekt. Hvis ikke det er tilfældet, må vi selvfølgelig ændre praksis. Derudover skal vi selvfølgelig løbende kontrollere, at vores egne tilbud lever op til de retningslinjer, vi har for dem.

- Vi tilrettelægger hele tiden indsatsen efter, hvordan vi hurtigst muligt får den ledige i job. Her har vi at gøre med nogle af de stærkeste ledige københavnere. De kommer i job relativt hurtigt, men har bare brug for at få jobsøgningen sat i system. De ville spilde deres tid, hvis de skulle møde op på et kursus hver dag. Tiden er bedre brugt ved, at de aktivt og målrettet går ud og opsøger jobbene.

Flere ansatte og penge til at tage sig af aktivering
Frank Jensen kan over for dknyt fortælle, at der vil blive ansat flere medarbejdere til at tage sig aktiveringen i takt med, at der kommer flere arbejdsløse.

Der er ekstraordinært i 2011 afsat 90 mio. kr. til en krisepakke, som skal gå til aktivering og jobtræning, fortæller Frank Jensen.

Han er ikke helt tilfreds med KL's udmelding om 65/35-ordningen. Som betyder, at staten betaler 65 procent ved aktivering til en kommune (Det er 30 procent mere end til passive arbejdsløse).

- En refusion på 65 procent for alle, der er i aktivering, og 35 pct. for de passive giver risiko for en skævvridning af indsatsen. Det ser vi gerne bedre afbalanceret, advarede KL's formand for Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg, Erik Nielsen (S), for tre dage siden.

- 65/35-ordningen giver et godt incitament til aktivering. Det havde været godt, hvis vi i bestyrelsen havde kvalificeret debatten, inden der kom en udmelding fra KL, siger Frank Jensen.

Fare for kassetænkning
Den største fare ved 65/35-ordningen er kassetænkning, lyder det fra arbejdsmarkedforsker på Center for Arbejdsmarkedsforskning, Aalborg Universitet, lektor Thomas Bredgaard.

- Der er stor forskel på kommunerne, hvor meget 65/35-ordningen bliver brugt. Det koster omkring 50.000 kroner om året at aktivere en kontanthjælpsmodtager. Det er en dyr affære, og det kan være et langt sejt træk at få en kontanthjælpsmodtager i job. På den måde er der et incitament for kommunerne i at tænke i økonomi.

- Gik man over til en 50/50-ordning, vil kommunerne slippe for kritiske sager, hvor kommunerne  beskyldes for kassetænkning, fastslår arbejdsmarkedsforskeren.