Syv kommuner er bedre end ingen:
Frihedsforsøg - et potentielt vigtigt og værdifuldt skridt mod bedre lokal velfærd

Statsministeren introducerede tirsdag en – med egne ord - ’vild og vidtgående ide’ i forbindelse med Folketingets åbning: Syv kommuner, der skal sættes fri på enten skole-, dagtilbuds- eller ældreområdet.

Syv kommuner, der skal sættes fri for regulering, styring og bureaukrati – og fri til at finde deres egen vej til mere nærvær og bedre velfærd.

I Kommunaldirektørforeningen kvitterer vi regeringen for udspillet og håber, at det kan finde opbakning både i Folketinget og i de syv kommunalbestyrelser. Men frem for at kalde det en vild og vidtgående ide, vil vi snarere kalde det et potentielt vigtigt og værdifuldt skridt på vejen mod bedre lokal velfærd for alle.

Vigtigt, fordi der er brug for at fjerne forhindringer på banen, hvis medarbejdernes faglighed og den oplevede velfærd skal styrkes, og vigtigt fordi der er brug for reel nytænkning på området. Derfor vil vi også gerne rose Statsministeren for at hive plasteret af og skabe betingelserne for at tænke helt nyt – sammen med de mennesker, som det reelt berører: Elever og forældre, lærere og pædagoger, ældre, pårørende, social- og sundhedsassistenter, m.fl.

Værdifuldt, fordi de syv kommuners erfaringer kan danne grobund for nødvendig forandring i alle landets 98 kommuner. Og værdifuldt fordi de syv udvalgte kommuner – forhåbentlig - får mulighed for at eksperimentere, løbende rette til og få styr på nogle af de børnesygdomme, som der uden tvivl også vil opstå under de frie rammer.

Potentielt, fordi vi ikke ved, om forsøget reelt får den frihed, statsministeren lægger op til. Og fordi forsøget alene skaber værdi, hvis erfaringerne efterfølgende bliver sat i spil og forsøget ikke blot ender som et sjovt kuriosum fra 2021 i fremtidens lærebøger. Vi har alle – både Folketinget og i kommunerne – et ansvar for, at forsøget får en reel effekt.

Et fælles ansvar

Som statsministeren påpegede i sin åbningstale, vil forsøget indebære, at Folketinget skal holde igen med nye regler og i de syv kommuner også fjerne nogle af de regler, de selv har kæmpet for at få indført. Fra minimumsnormeringer til dokumentationskrav og nationale test. Folketingets medlemmer skal stole på, at de lokale løsninger kan levere på de intentioner, lovgivningen i sin tid var vedtaget med – og faktisk levere endnu bedre resultater.

Det tror vi i Kommunaldirektørforeningen, at kommunerne og de lokale løsninger kan, og vi glæder os til at se det forhåbentligt ført ud i livet i de syv udvalgte kommuner.

Det handler dog ikke kun om at fjerne Folketingets regler og dokumentationskrav – det handler også om det bureaukrati, vi lokalt har været med til at skabe i kommunerne. Nationale regler har haft en tendens til at medfølge lokale retningslinjer, nationale mål har skabt lokale delmål. Vi er i kommunerne selv en stor del af løsningen – og det ansvar skal kommunalbestyrelserne og den administrative ledelse tage på sig.

En lille bøn til regeringen

Det ansvar er vi klar til at tage på os landet over, og derfor kan man da også ærgre sig over, at det alene er syv kommuner, der får mulighed for at udfolde sig i en friere verden, men syv er bedre end ingen og kan bane vejen for resten.

Vi vil dog gerne bruge anledningen til generelt at opfordre regeringen og Folketinget til at holde igen med nye regler og dokumentationskrav det kommende år og i stedet have tillid til, at vi lokalt kan skabe bedre betingelser for vores medarbejdere og den nære velfærd.

Og så vil vi gerne komme med en lille bøn til regeringen: Forsøget skal naturligvis evalueres, men målet må være at undgå nye dokumentationskrav og løbende målinger af, hvordan det går uden dokumentationskrav og løbende målinger.

Niels Ågesen, kommunaldirektør i Vejle, Stine Johansen, kommunaldirektør i Helsingør og Willy Feddersen, kommunaldirektør i Middelfart.
Alle tre medlemmer af Kommunaldirektørforeningens hovedbestyrelse.

Helsingør og Middelfart Kommune er udpeget som to af de syv udvalgte kommuner.