Frygt for at handicappede massehjemtages

Af Morten Uhrenholdt

FOLKETINGET: Regering og opposition står stejlt overfor hinanden i sagen om visitationskompetence og finansierings-ansvar på det specialiserede sociale voksenområde.

Altså spørgsmålet om, hvor vidt de kommuner, der betaler for særlige foranstaltninger for voksne - f.eks. handicappede - også skal have have retten til at bestemme, hvad der skal sættes i værk for den enkelte borger. Blandt politikere kaldet hjemkommunen og handlekommunen.

Det er i dag adskilt, således at en borgers hjemkommune også er betalingskommunen, selv om borgeren er bosat i en anden kommune - f.eks. på et genoptræningscenter, et kommunalt botilbud eller en behandlingsinstitution.

Svage ofre
Regeringen har fremsat et ændringsforslag til den gældende lov, der vil betyde, at hjemkommunen, der jo skal betale, også får handlekompetencen - uanset hvor borgeren er bosat. Det er fremsat efter et udtalt ønske fra kommunerne, og lovændringen blev aftalt mellem KL og regeringen under sidste års økonomiforhandlinger.

Forslaget er til behandling i Socialudvalget, og herfra har oppositionen stillet tre spørgsmål, som socialminister Benedikte Kiær (K) i går var i åbent samråd for at besvare.

Og her blev fronterne trukket endnu tydeligere op end ved forslagets 1. behandling. Regeringen står stejlt på det fremsatte forslag, oppositionen mener, at der er en række yderst betænkelige forhold, som vil stille specielt psykisk og fysisk handicappede betydeligt ringere end i dag. Så oppositionen, S, SF, Radikale og Enhedslisten, vil ikke stemme for.

De - og en række handicaporganisationer - frygter at de borgere, der vil blive omfattet af loven, vil blive de svage ofre for kommunernes voldsomme bestræbelser på at spare overalt - ikke mindst i lyset af den økonomiske krise og regeringens økonomiske udmeldinger.

Anne Baastrup (SF) mener ligefrem, at der er kommuner, der allerede har sat beløb på, hvor meget de kan spare, når loven bliver vedtaget. Men ministeren afviste under samrådet, at regeringens forslag kan bruges af kommunerne til at lave spareøvelser.

Én kommune indregner besparelserne
- Jeg er vidende om mindst én kommune, som allerede har meldt ud internt, at lovændringen bliver vedtaget, og så kan der spares så og så meget, siger Anne Baastrup til dknyt. 

Oppositionens - og handicaporganisationernes - frygt er, at nogle kommuner af økonomisk nød vil hjemtage borgere, der måske har boet mange år i andre kommuner, alene for at spare penge og uden at skele til, hvad der mest hensigsmæssigt for den enkelte borger.

- Jeg fatter ikke, hvorfor regeringen og ministeren ikke vil være med til at ændre i forslaget, så en borger, der er omfattet af denne beslutning, skal høres, før man kan ændre på forholdene. Det er da langt billigere at involvere den pågældende borger end at risikere en dyr og besværlig klagesag, siger Anne Baastrup.

- De handicappede er jo ikke ude efter at få så meget som muligt, så dyrt som muligt. De er interesseret i at få den hjælp, der er bedst til at give dem et så frit og selvstændigt liv som muligt. Jeg kender en kørestolsbruger, der fik afslag på at få en automatisk døråbner, så hun selv kunne komme ud af sin dør. I stedet har hun så handicaphjælpere til rådighed, der er langt dyrere, siger Anne Baastrup.

Ændringsfoslag på vej
Hun er enig med kommunerne i, at der er mange problemer med den nugældende lov. Men hun mener - som den øvrige opposition - at der er endnu flere problemer i regeringens forslag. 

Hun vil derfor fremsætte et egentligt ændringsforslag til regeringens, der skal sikre, at kun borgere, der midlertidigt opholder sig udenfor deres hjemkommune - f.eks. på krisecentre, i alkoholbehandling o.lign. bliver omfattet af ændringen, mens de, der er permanent bosatte udenfor hjemkommunen også fortsat har bopælskommunen som handlekommune.

Desuden vil hun nedsætte en arbejdsgruppe, der skal finde frem til måder, der kan give hjem- eller betalingskommunerne sikkerhed for, at de ikke betaler mere end nødvendigt for at sikre den enkelte borger den hjælp, der er brug for. Og måder, der kan sikre, at de berørte bliver involveret i at finde de mest hensigtsmæssige hjælpeforanstaltninger.

Endelig ønsker hun overvejet en eller anden form for fælles-finansiering af det omkostningstunge område. F.eks. ved at lægge et loft over, hvor meget det må koste den enkelte kommune og så lade resten betale af en statslig refusion eller en mellemkommunal udligning.

DF virker overrasket
Regeringen afviser oppositionens ændringsforslag - først og fremmest med henvisning til, at borgernes rettigheder og klagemuligheder vil forblive uændrede under den nye lov. Og socialministeren sagde igen og igen under samrådet, at det er vigtigt, at kommunernen får bedre muligheder for at styre sin økonomi. Og at det ikke ligger i lovændringen, at en masse handicappede skal flyttes tilbage til deres hjemkommune.

Ministeren slog også på, at i tilfælde hvor en borger havde boet i mange år i en anden kommune end sin hjemkommune, så kan hjemkommunen vælge at uddelegere handleretten til bokommunen. Et andet argument blev gentaget af ministeren:

- Der har været en tendens til, at en kommune ikke vil vælge en løsning i en anden kommune, selv om det ville være den bedste, fordi kommunen - som  det er i dag - så vil miste handretten, sagde Henriette Kiær.  

Dansk Folkeparti har under den hidtidige behandling af forslaget til lovændring virket overrasket over, at området er så forholdsvis kompliceret. Men socialudvalgets formand, DF'eren Martin Henriksen, siger til dknyt, at partiet støtter regeringens forslag, selv om der er ting, man skal være opmærksom på.

- Kommunerne ønsker stærkt den her lovændring, og vi vil godt vise kommunerne tillid til, at de kan få den her lovændring uden at svigte de voksne borgere med særlige behov. Og så må lovens virkning følges tæt, og vi er parat til at kigge på det igen, hvis der sker utilsigtede ting, siger Martin Henriksen.

Lovændringen vil ifølge handicapornanisationer betyde, at 13.000 voksne borgere med særlige behov får ændret handlekommune - d.v.s. at en anden kommune fremover skal
beslutte, hvilket niveau af hjælpeforanstaltninger de skal have.

Flyttede for 33 år siden
Én af de borgere er Susanne Olsen, der er formand for Dansk Handicapforbund. Hun er kørestolsbruger og bor i Farum i en almindelig lejlighed, der ere gjort handdicapegnet. Men hendes hjemkommune er Randers. Det er 33 år siden, hun flyttede med familien fra Randers til Farum, men hendes handlekommune bliver igen Randers, hvis regeringens forslag vedtages.

- Hele handicapverdenen er meget skeptisk overfor det her. Og ministeren ville tilsyneladende ikke rykke sig en millimeter. Det var bestemt ikke opmuntrende at overvære samrådet, siger hun til dknyt.

Socialdemokraten Mette Frederiksen sluttede samrådet af ved at sige:

- Det er tale om et lovforslag med vidtrækkende konsekvenser. Jeg må desværre konkludere, at regeringen ikke ønsker at gå i dialog med os. Det er sørgeligt.    

Fakta:

• Når kommunerne har så stort ønske om den lovændring, regeringen har fremsat, så skyldes det dels et ønske om at få bedre herredømme over sine udgifter på området.
• Og dels, at udgifterne på dette område - som det er sket på set specialiserede børne- og ungeområde - er vokset kraftigt de seneste år.
• Ifølge KL er udgifterne siden 2007 vokset med 1 milliard.
• Mens årsagerne for børne- og ungeomrpådet er sværere at få rede på, så er det enklere for voksenområdet.
• Hovedårsagen til de voksende udgifter på voksenområdet er, at lægevidenskaben kan mere - flere overlever alvorlige sygdomme og ulykker, og handicappede bliver ældre end før.  

Tidsplan for lov L 169:

* Fremsat 17-03-2010
* 1. behandlet / henvist til udvalg 08-04-2010
* Frist for spørgsmål 19-04-2010
* Deputation 22-04-2010
* Frist for svar 23-04-2010
* Politisk drøftelse 29-04-2010
* Frist for politiske bem. og ændringsforslag 03-05-2010
* Betænkningsafgivelse planlagt til 06-05-2010
* 2. behandling planlagt til 18-05-2010
* 3. behandling planlagt til 20-05-2010