Lovændring er blevet en slagmark

Af Morten Uhrenholdt

20. maj vedtager Folketinget efter alt at dømme en lovændring, som kommunerne længe har sukket efter. Under sidste års økonomiforhandlinger mellem KL og regeringen indgik spørgsmålet, og aftalen blev, at nu skulle Folketinget gøre noget ved sagen.

Det drejer sig om det specialiserede socialområde og spørgsmålet om, hvem der betaler og hvem der har kompetencen til at sætte foranstaltninger i værk overfor voksne borgere med særlige behov - typisk fysisk eller psysisk handicappede.

Som det er i dag, så er det den kommune, hvor borgeren oprindeligt kommer fra, hjemkommunen, der har den økonomiske forpligtelse, mens det er den kommune, hvor borgeren opholder sig - f.eks. i et kommunalt botilbud eller beskyttet bolig - bokommunen, der beslutter, hvilke foranstaltninger der skal iværksættes. Bokommunen er altså såkaldt handlekommune i forhold til borgeren med de særlige behov, mens hjemkommunen blot skal betale.

Sådan var situationen også på børneområdet, indtil det for en lille halv snes år blev lavet om, så hjemkommunen ikke alene betaler gildet, men også er handlekommune. 

Og nu er turen altså kommet til voksenområdet, så det med lovændringen bliver nemmere for kommunerne at styre udgifterne på området. Samlet set handler det om kommunale udgifter på omkring 10 milliarder. 

Hård kritik fra flere sider
Danske Handicaporganisationer (DH) har kritiseret forslaget i hårde vendinger. F.eks. har formanden, Stig Langvad, overfor Ugebrevet Mandag Morgen kaldt det 'et af de værste forslag jeg har set i de over 20 år, jeg har beskæftiget mig med socialpolitik'.

Sammen med Socialpædagogerne, Sind, HK/kommunal og LEV søger DH at få lovforslaget trukket tilbage.

De mener bl.a., at det vil medføre, at folk med handicap eller lignende aldrig kan flytte fra deres oprindelige kommune, og at det vil øge den kommunale administration, da kommunerne skal sende sagsbehandlere rundt i hele landet for at holde øje med de ca. 13.000 personer, der i dag er visiteret til et socialt tilbud i en anden kommune. 

Kommunernes Landsforening har været med i det lovforberedende arbejde og støtter naturligvis lovændringen. Og det gør regeringen og Dansk Folkeparti også.

S og SF støtter ikke
Oppositionen derimod støttede ikke ved 1. behandlingen 8. april.
Både S og SF udtrykte stor betænkelighed ved forslaget, der er meget kompliceret, og ville ikke støtte det i dets nuværende form. Socialdemokraten Orla Hav sagde under 1. behandlingen:

- Den, der bestiller musikken, skal også være den, der betaler. Det kan i mange situationer være et fornuftigt princip, men når det gælder denne gruppe af nogle af de svageste i vores samfund, er det en forenklet økonomisk tankegang, der ligger bag lovforslaget, og konsekvensen er, at hensynet til mennesker tilsidesættes.

Og SF'eren Anne Baastrup hæftede sig bl.a. ved, at f.eks. en handicappet, der ikke bor i hjemkommunen, nu bliver underlagt beslutninger fra en kommune, hvor hun ikke har stemmeret.

Borgernes rettigheder uændrede
Venstres socialordfører, Sophie Løhde (V), forholdt sig til både oppositionens og de forskellige organisationers kritik ved bl.a. at sige: 
 
- I den forbindelse skal det for det første understreges, at lovforslaget ikke ændrer på borgernes rettigheder efter serviceloven, ligesom borgerne selvfølgelig fortsat vil have klageadgang til de sociale nævn over afgørelser efter serviceloven. For det andet skal det understreges, at andre modeller naturligvis også er blevet nøje overvejet. Alle parter, herunder regeringen og KL, er enige i, at modellen skal udmøntes på en sådan måde, at den udviser hensyntagen til såvel den enkelte borger som til styringen af det specialiserede socialområde som værende en central udfordring for kommunerne, sagde altså Sofie Løhde.

Som følge af den hårde kritik, har regeringen i bemærkningerne til lovforslaget lovet. at Socialministeriet nøje skal følge virkningerne af ændringen for de berørte borgere. Og Folketingets Socialudvalg vil modtage en redegørelse for, hvordan det er gået.

Lovforslag L 169 er nu på vej gennem Folketingets maskineri. Det er henvist til behandling i Socialudvalget og socialministeren har besvaret en række spørgsmål. Torsdag den 29. april er der politisk drøftelse af forslaget i udvalget, og sidste frist for at fremsætte ændringsforslag er 3. maj.

Efter planen er der 2. behandling 18. maj og endelig behandling, hvor lovændringen ser ud til at blive vedtaget, er 20. maj.