Gå aldrig på akkord med uretten

Af Uffe Thorndahl

Der er en voksende mistillid til integriteten og troværdigheden af vor politiske ledelse. Jeg har involveret mig i denne problematik især ved at forholde til nogle af vore politiske lederes handlinger. Mine initiativer er søgt imødegået af regeringens mange spindoktorer, der jo koster os skatteydere mere end en million kr. om året pr. styk.

Spindoktorerene, som jo får deres løn for at misinformere borgerne, har forsøgt at beskrive mit initiativ som udtryk for en personlig uvilje, jeg har mod de pågældende. Dette er imidlertid lodret urigtigt. Jeg er både for gammel og for mageligt anlagt til at ville bruge min tid på personfnidder.
Nej - min hensigt er udelukkende politisk og sigter på gennem konkrete veldokumenterede beskrivelser af handlinger udført af ledende politikere at skabe den nødvendige opmærksomhed hos borgerne, og dermed skabe grundlag for at presse partierne til de nødvendige ledelsesskift, med fokus på anstændighed, troværdighed og hæderlighed, så vi kan få genoprettet tilliden til landets politiske ledelse.

På linie med Fogh
Jeg er i den sammenhæng fuldstændig på linie med forhenværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V), når han om konkrete virksomheder i februar 2004 udtalte: 'Jeg synes ærlig talt, at når man har ansvaret for store virksomheder i Danmark, som rager op i landskabet, som gennem deres adfærd viser nogle eksempler i det det danske samfund, så har man nogle forpligtelser, der rækker ud over nogle helt snævre økonomiske forpligtelser. Det er ikke kønt at se på - når nogle prøver at udnytte nogle regler ikke bare til det yderste, men til det aller-aller yderste.'

På den baggrund er det mig fuldstændig uforståeligt, at statsministeren ikke har stillet mindst samme krav til sine ministre. Det har så betydet, at ministrene på grund af dette svigt har brugt deres position til at skabe sig et 'tag selv' bord, hvor de ikke blot er gået til det aller-aller yderste af reglerne, men også klart har overtrådt dem. Dette forhold har bevirket, at i hvert fald en række af ministrene har kunnet forøge deres privatforbrug betydeligt.

Den offentlige debat, der har været om disse forhold har også vist, at der er en hel del borgere, der faktisk mener, at når det drejer sig om ministre, er det helt i orden, at de overtræder gældende love og regler. Der er også nogle, der har givet udtryk for, at de gældende regler for ministrenes private anvendelse af ministerbilen er unødvendigt restriktive.

Jeg har imidlertid ikke forholdt mig til det rimelige eller hensigtsmæssige i love eller regler. Mit udgangspunkt er, at når der er bestemmelser i love og regler, der vedrører ministre, så skal ministrene være dem, der først og fremmest respekterer reglerne ved, at de uden for enhver tvivl overholder dem.

Dyneløfteri
De sager, der allerede har været beskrevet offentligt, viser, at sådan forholder det sig slet ikke i virkeligheden. Magten er steget medlemmerne af den nuværende regering i den grad til hovedet, så de fører sig frem, som om at love og regler ikke gælder ministrene. Dette kan imidlertid kun lade sig gøre fordi personalet omkring ministrene aktivt dækker over dem og er med til at konstruere bortforklaringer og vildledninger i forhold til offentligheden.

Dette er i sig selv en klar overtrædelse af det regelsæt, der gælder ansatte i det offentlige, og som er beskrevet af Personalestyrelsen i 'God adfærd i det offentlige'. Med de markante og meget tydelige overtrædelser af love og regler fra ministres side, vi allerede har set, kan vi i forhold til de konsekvenser dette hidtil har haft, sige, at dette tydeligt viser, at der aktuelt ikke er lighed for loven her i landet.

Regeringen har fornylig opfordret os alle til aktivt at bekæmpe socialt bedrageri. Det er en opfordring der først og fremmest vender den tunge ende nedad, og som i mange tilfælde vedrører forhold, der er af væsentlig mindre økonomisk betydning end de overtrædelser, som ministrene har begået.

Når regeringen nu opfordrer også til 'vindueskiggeri' og 'dyneløfteri' mod først og fremmest mennesker, der har en økonomi på 10-15 pct. af ministrenes, så finder jeg denne opfordring direkte ubehagelig og uanstændig på baggrund, af at ministrene i stort omfang helt åbenbart opfatter skatteydernes penge som et 'tag selv' bord.

Jagtture for indflydelse
Den nuværende regering finansieres i høj grad af erhvervslivet. Eksempelvis Dansk Industri, Dansk Rederiforening, Dansk Arbejdsgiverforening etc. Det er derfor af stor offentlig interesse at få belyst, hvilken betaling, regeringen yder for disse milliontilskud fra erhvervslivet. I den virkelige verden er der ingen virksomheder, der udbetaler penge, uden at det virkelig kan betale sig. Så hvad får erhvervslivet for de enorme beløb, der udbetales til regeringspartierne? Det kunne blandt andet belyses ved gennemgang af den korrespondance, og de møder, der løbende afholdes mellem regeringen og bl.a erhvervslivets organisationer. Langt hovedparten af dette materiale skal være offentligt tilgængeligt som følge af offentlighedsloven. Men hidtil har det været helt umuligt at få et eneste stykke papir frem.

Den seneste offentlige debat har også vist, at en række af de helt store danske virksomheder som Carlsberg, Danisco, Hedeselskabet, Mærsk, Skandinavisk Motorcompagni, Nykredit og Hempel har købt sig til direkte indflydelse på nogle ministre ved at levere en gaveregn af især golf- og jagtarrangementer. Gaver som det i henhold til straffeloven er forbudt ministrene at modtage, men som de alligevel har taget imod, og foreløbig jo helt konsekvensfrit. På denne måde har de pågældende store virksomheder overfor den pågældende minister til som minimum købt sig til: kontakt, information og indflydelse. Havde virksomhederne ikke opnået dette, havde de heller ikke betalt for gaverne, så enkelt er det.

I lommen på erhvervsinteresser
Vi har også kunnet læse, at Mærsk satte sig så tungt på regeringen i forbindelse med med genforhandlingen af Nordsøolien, at regeringen i et ekstremt lukket forhandlingsmiljø 'kom til' at forære Mærsk for 35 milliarder kr. af skatteydernes penge.
Vi har også kunnet læse, at Danske Bank har en enorm indflydelse på regeringen, at at regeringen leverede den bankpakke, som Danske Bank havde bestilt, med en trækningsret på skatteydernes penge på et to-cifret milliardbeløb.

Jeg tror, at langt hovedparten af den danske befolkning ønsker en politisk ledelse, som udelukkende varetager den danske befolknings tarv, og som ikke er i lommen på nogle erhversorganisationer og enkelte meget store erhvervsvirksomheder.

På Jernbanepladsen i Kolding står en statue af partiet Venstres største leder gennem tiden, Chresten Berg. Når jeg lejlighedsvis kommer til Jernbanepladsen stopper jeg altid op i nogle minutter for at betragte statuen, hvor Chresten Bergs hovedpolitiske budskab også står: 'Gå aldrig på akkord med uretten.'

Som det desværre ser ud i dag, er partiet Venstre i høj grad blevet synonymt med uretten. For de mange af os som fremadrettet gerne vil sikre demokratiet og dets mange værdier, så er det nu vi skal sætte arbejdet igang med at tilvejebringe en poltisk ledelse af Danmark som er hæderlig, troværdig og ordentlig. Dette vil indebære en omfattende udskiftning af ledelsen i først og fremmest de nuværende regeringspartier.