De danske skatteydere er godt tjent med den aftale om en bro over Femern Bælt, som daværende trafikminister Flemming Hansen (K) i juni indgik med sin tyske kollega
9. OKT 2007 9.22
For selv om Danmark blev presset til at tage eneansvaret for hele det statsgaranterede lån på op mod 31 milliarder kroner, så er aftalen om Femernforbindelsen bedre end den aftale, som Danmark indgik med svenskerne om Øresundsbroen.
Det viser et notat fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
- Ansvaret for det statsgaranterede lån vil næppe koste Danmark en krone, og indtægterne kan vi bruge til at betale for de landlæg, vi ellers skulle have betalt over skatten, siger økonom i AE Fridhiof Hagen til Berlingske Tidende.
De samlede anlægsudgifter til selve Femernbroen forventes at løbe op i 31 milliarder kroner. Beløbet kan dog blive noget mindre, hvis det som ventet lykkes at få EU-tilskud på mellem 10 og 20 procent til projektet. Derudover skal der ifølge Infrastrukturkommissionen bygges landanlæg for op mod syv milliarder kroner.
Hovedparten af beløbet går til at elektrificere jernbanen mellem Ringsted og Rødby samt gøre strækningen mellem Orehoved og Rødby dobbeltsporet.
Ifølge prognoserne er selve broen betalt tilbage om 25 år, mens det tager yderligere fem år at betale lånene til landanlæggene af.
Selv hvis man anvender yderst forsigtige trafikprognoser, så er gælden væk efter 30 år. Og da broen står i hundrede år, mener Fridhiof Hagen, at man fra politisk side bør overveje at forlænge tilbagebetalingsperioden og få finansieret endnu flere infrastrukturprojekter, for eksempel udbygningen af jernbanen mellem København og Ringsted, som ellers skulle være skattefinansieret. Det vil gavne både sydtrafikken og øst-vesttrafikken, siger AE-økonomen.
Det viser et notat fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
- Ansvaret for det statsgaranterede lån vil næppe koste Danmark en krone, og indtægterne kan vi bruge til at betale for de landlæg, vi ellers skulle have betalt over skatten, siger økonom i AE Fridhiof Hagen til Berlingske Tidende.
De samlede anlægsudgifter til selve Femernbroen forventes at løbe op i 31 milliarder kroner. Beløbet kan dog blive noget mindre, hvis det som ventet lykkes at få EU-tilskud på mellem 10 og 20 procent til projektet. Derudover skal der ifølge Infrastrukturkommissionen bygges landanlæg for op mod syv milliarder kroner.
Hovedparten af beløbet går til at elektrificere jernbanen mellem Ringsted og Rødby samt gøre strækningen mellem Orehoved og Rødby dobbeltsporet.
Ifølge prognoserne er selve broen betalt tilbage om 25 år, mens det tager yderligere fem år at betale lånene til landanlæggene af.
Selv hvis man anvender yderst forsigtige trafikprognoser, så er gælden væk efter 30 år. Og da broen står i hundrede år, mener Fridhiof Hagen, at man fra politisk side bør overveje at forlænge tilbagebetalingsperioden og få finansieret endnu flere infrastrukturprojekter, for eksempel udbygningen af jernbanen mellem København og Ringsted, som ellers skulle være skattefinansieret. Det vil gavne både sydtrafikken og øst-vesttrafikken, siger AE-økonomen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
