Fra 2030 skal dansk landbrug pålægges en CO2-afgift.
Det er regeringen og en lang række interesseorganisationer mandag aften blevet enige om i den grønne trepartsaftale. Det fremgår af aftaleteksten, som parterne præsenterer på et pressemøde i Økonomiministeriet.
Parterne er enige om, at landbruget fra 2030 skal betale 300 kroner per ton i CO2-afgift. Herefter stiger afgiften til 750 kroner per ton i 2035.
Men der kommer også et bundfradrag til landbruget, der ændrer de reelle afgiftssatser.
- Med et bundfradrag på 60 procent svarer dette til, at de effektive afgiftssatser udgør 120 kroner per ton CO2 i 2030 og 300 kroner per ton CO2 i 2035, lyder det i aftaleteksten.
Bundfradraget skal indføres, så der er "sammenhæng mellem afgiftsbelastningen, de faktiske handlemuligheder og incitamentet til at bruge dem".
Provenuet fra CO2-afgiften går i 2030 og 2031 til investeringer i klimateknologi og produktionsomstilling målrettet de landmænd, der "rammes hårdest" og har "svært ved at omstille sig".
Økonomiminister Stephanie Lose (V) siger på pressemødet, at den grønne trepartsaftale lægger fundamentet for, at Danmark når 2030-målet, og der sikres bedre natur og vandmiljø, men også "god plads til en god og solid fødevareproduktion."
Ny arealanvendelse
Aftalen i den grønne trepart indeholder også etableringen af en fond med navnet Danmarks Grønne Arealfond. Her skal afsættes 40 milliarder kroner, hvilket regeringen nu "skal arbejde for" kan findes.
Milliarderne skal blandt andet gå til, at der rejses 250.000 hektar skov frem mod 2045.
Derudover skal der ske "strategisk jordopkøb", og der skal gives støtte til udtagning af 140.000 hektar lavbundsjorde frem mod 2030.
- Vi sætter med etableringen af Danmark Grønne Arealfond 40 milliarder kroner af til en kæmpestor omlægning af Danmarkskortet, siger Stephanie Lose.
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) slår fast, at det er en aftale, der "ikke forgår".
- Som politiker skal man passe på med at bruge parafraser og sige, at det er historisk. Jeg bliver bare nødt til at sige på egne vegne, at jeg har levet længe, men jeg kan ikke huske at have lavet en aftale med politisk bevidsthed om, at det vi har aftalt i dag, det er noget, der står, siger han.
Skatteminister Jeppe Bruus (S) tager den videre og kalder aftalen "verdenshistorie".
Utrolig delikate balancer
Aftalen i den grønne trepart kommer efter et årelangt forløb om CO2-afgifter.
Tilbage i december 2020 vedtog Folketinget en grøn skattereform, der lagde udformningen af konkrete CO2-afgifter hos et ekspertudvalg med fremtrædende økonomer.
Det ledte i første omgang til, at Folketinget i sommeren 2022 kunne vedtage en CO2-afgift på 750 kroner per ton CO2 for industrien.
Siden er afgiften på landbrugets udledninger blevet udskudt gang på gang. Ekspertudvalget har selv haft behov for længere tid, ligesom oprettelsen af den grønne trepart har trukket tiden.
Treparten blev født i slutningen af 2023 som forsøg fra Venstre på at løse de grundlæggende uenigheder om landbrugets klimaregulering i fællesskab.
Blandt interesseorganisationerne i den grønne trepart er Landbrug & Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening.
Selv om treparten er nået til enighed om en aftale, skal den fortsat fremsættes og vedtages i Folketinget. Det vil først blive på den anden side af sommerferien, når Folketinget åbner for lovbehandlingen igen.
- Nu glæder vi os meget til at kunne tage en god dialog med Folketingets partier om den videre proces herfra, med det håb om at vi også der kan finde de utroligt delikate balancer, siger Stephanie Lose.
Hovedpunkterne i aftalen her:
- Reduktioner af drivhusgasudledninger for 1,8 millioner ton CO2 i 2030 – og potentiale for op mod 2,6 millioner ton.
- En CO2-afgift på udledninger fra husdyr. Der indføres en afgift på 300 kroner per ton CO2 i 2030 stigende til 750 kroner per ton CO2 i 2035 med et bundfradrag på 60 procent. Den effektive afgift vil dermed udgøre 120 kroner per ton i 2030 stigende til 300 kroner per ton i 2035.
- Tilbageførsel af provenu til erhvervet: Provenuet fra husdyrafgiften i 2030-31 tilbageføres som en omstillingsstøttepulje, der skal understøtte erhvervets grønne omstilling. Håndtering af provenuet genbesøges i 2032.
- Etablering af Danmarks Grønne Arealfond, som vil omfatte aktiviteter for omtrent 40 milliarder kroner.
- Rejsning af 250.000 hektar skov (svarende til et areal på størrelse med Lolland-Falster og Bornholm).
- Udtagning af 140.000 hektar kulstofholdige lavbundsjorde inklusive randarealer.
- Et mål om mindst 20 procent beskyttet natur. Rejsning af 80.000 hektar privat urørt skov, 20.000 hektar statsskov samt udtagning af lavbundsjorde vil øge omfanget af beskyttet natur betydeligt.
- Tilskudsordning på samlet godt 10 milliarder kroner frem mod 2045 til lagring af biokul produceret ved pyrolyse.
- Paradigmeskifte i kvælstofindsatsen, hvor arealomlægning er hovedmotoren til at nå målene i EU's vandrammedirektiv.
- Gebyrafløftning af slagterier for 45 millioner kroner årligt med virkning fra 2029 samt pulje til opkvalificering på i alt 100 millioner kroner over perioden 2027-30.
Kilde: Økonomiministeriet.
/ritzau/mar
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
