Gustavs kosmiske skattejagt - roman med fysik og astronomi i børnehøjde

Af Paul Hegedahl

Lucy og Stephen Hawking,
'Gustavs hemmelige vej til universet',
illustreret af Gary Parsons, fotos fra NASA m.fl.,
oversat af Camilla Schierbeck efter
'George's Cosmic Treasure Hunt',
Random House Children's Books, 2009;
Gyldendal, København 2009.
299 s., indb., efterskrift 'Brugermanual til universet'.
Kr. 249,95 inkl. moms.
ISBN 978-87-02-06518-3.

"'T minus syv minutter og tredive sekunder', sagde en robotagtig stemme. 'Gangbroen til rumfærgen er trukket tilbage'. Gustav sank en klump og flyttede sig uroligt i kommandørens sæde i rumfærgen. Nu skulle det endelig ske. Nu kunne han ikke længere komme af rumfærgen. Om bare få minutter - som gik meget hurtigere, end dem i sidste time i skolen - ville han forlade planeten Jorden og flyve ud i rummet."

Sådan begynder 'Gustavs kosmiske skattejagt' med noget, der viser sig at være en drøm, men som hurtig kan blive til en realitet. Det er i virkeligheden begyndt meget tidligere - en dag da Gustavs kælegris Freddy stikker gennem et hul i hegnet ind til Gustavs nye naboer - og Gustav møder Annie og hendes far videnskabsmanden Erik.

Dette tilfældige møde med Erik og hans familie ændrer Gustavs liv for altid. Erik viser Gustav sin fantastiske computer Cosmos, som er så kraftfuld og så klog, at den kan lave døråbninger - portaler - til et hvilket som helst sted i universet, portaler, som Erik, Annie og Gustav kan gå igennem og besøge alle kendte steder i universet. Skurken er den onde lærer dr. Rybel også kendt som Krybet, der vil have fingrene i Cosmos for at blive herre over en helt ny verden. Da han får fat i computeren og efterlader Erik opslugt af et sort hul et sted i universet, er det op til Gustav at hjælpe ham. Gustav finder ud af, at rummet kan være meget farligt, da rumeventyret ender med, at Cosmos brænder sammen af overanstrengelse redningsaktionen. Det ender imidlertid godt. Det er alt sammen fortalt i 'Gustavs hemmelige vej til universet' fra 2008 og nu fortsætter handlingen så i næste bog 'Gustavs kosmiske skattejagt'.

En brugermanual til universet
Det starter med, at Erik får tilbudt at rejse til USA for at arbejde for Global Space Agency: 'De har tilbudt mig muligheden for at arbejde med at finde tegn på liv på Mars og andre steder i solsystemet. Du kan nok forstå, at jeg ikke kunne afslå?' Gustav er naturligvis meget ked af at miste sine venner. Erik forærer Gustav en 'Brugermanual til universet', som han sammen med sine kolleger har skrevet til Gustav som et svar på alle de spørgsmål, han stillede. Og Annie får også et eksemplar: 'Værsgo! Når du læser den, så husk på, at jeg gerne ville lære dig noget om, hvad det vil sige at være videnskabsmand. Jeg ville gerne vise dig, at jeg og mine venner - vi kalder hinanden kolleger - elsker at læse hinandens arbejde og tale om det. Vi udveksler teorier og ideer, og det er en af de meget vigtige, og sjove, ting ved at være videnskabsmand. At have kolleger, der hjælper, inspirerer og udfordrer dig. Det er, hvad denne bog handler om - - - .'

Og så tager handlingen fart med, at Annie får et spor, som består af piktogrammer. Sporet lyder: "Tag til Mars og red Homer, for ellers vil der ske noget forfærdeligt med jorden". Homer er en robot, som Annies far, videnskabsmanden Erik, har hjulpet med at sende til Mars. Desuden er Gustavs far, der sammen med hans mor er meget bevidste økokrigere, forsvundet i vandet under et besøg på den oversvømmelsestruede østat Tuvalu. Oversvømmelsen kan måske kædes sammen med støvstorm på Mars.

Den ellers beskadigede supercomputer Cosmos bliver fundet frem igen, og børnene får den delvist repareret. Med udgangspunkt i Global Space Agency i Florida går turen via Mars over Saturns måne Titan til stjernesystemerne Alpha Centauri og 55 Cancri for at følge de mystiske tegn i Operation Fremmed Livsform. For der må være nogle andre derude: "Hvis der ikke er andre derude, er vi super specielle, og meget alene". Denne gang får Gustav og Annie hjælp fra drengen Emmett - og Gustavs bedstemoder Mabel spiller også en vigtig rolle. De kommer igen ud for Krybet - som måske er god nok på bunden - og ved hjælp af Cosmos når de - via Florida, Mars og Saturns måne Titan - frem til Cancri i stjernesystemet nr. 55.

Det ender også godt - med en spændende handling fortalt og megen ny viden formidlet - og det ser ud til, at der i næste bog vil optræde dels en sammenkobling af flere supercomputere dels vil nye venskaber sætte frugt. Som Mabel siger: 'Vi ses ved den yderste grænse, Emmett!" Og der er forlydender om, at den næste bog kommer til at handle om, hvad det skete ved 'The Big Bang'.

Forfatterne
Lucy Hawking (født 2. november 1969) er engelsk journalist og forfatter. Hun har læst russisk og fransk i Oxford, inden hun begyndte at arbejde som journalist. Hun er datter af professor Stephen Hawkings, som hun nu har skrevet to bøger sammen med.

Stephen William Hawking (født 8. januar 1942) er en af verdens førende teoretiske fysikere. Han er Lucasian Professor of Mathematics, på Cambridge Universitet i England, samme titel som Isaac Newton havde. Hans hovedområder er forskningen af kosmos og kvante-tyngdekraft. Hans største bidrag til forskningsområderne omfatter hans afhandlinger om forbindelsen mellem sorte huller og termodynamikken. Hans forskning indikerer, at sorte huller ikke eksisterer for evigt, men snarere 'fordamper' langsomt. Hele vores galakse, Mælkevejen, antages at cirkle omkring et massivt sort hul.

Stephen W. Hawking blev i en alder af 21 diagnosticeret med en nervesvækkende sygdom - Amyotrofisk lateral sklerose - en sygdom der gør, at han ikke kan bruge kroppen og en sygdom, der normalt vil medføre døden inden for to til tre år. Han sidder derfor i kørestol eftersom sygdommen er tiltaget gennem årene. Derudover er han nødt til at kommunikere med en kunstig stemme-computer. Men selv om Hawking lider af denne sygdom har det ikke holdt ham tilbage fra at være aktiv inden for fysikken og som forfatter.

Han er blevet tildelt Copley medaljen, som tidligere er gået til nytænkere som Darwin, Einstein og Pasteur og i 1938 til Niels Bohr.

Han var for eksempel den første, der fandt en sammenhæng mellem relativitetsteorien og kvantemekanikken. Det skete i 1971, da han fandt frem til, at der måtte have været talrige, bittesmå sorte huller i det tidlige univers, lige efter Big Bang. Hver af dem vejede omkring en milliard tons og fyldte det samme som en proton. Netop den lille størrelse betød, at kvantemekanikken kunne bruges til at beskrive dem.

Hawking oplevede for første gang i 40 år friheden til at bevæge sig uden kørestol, da milliardæren Richard Branson i april 2007 betalte for, at Hawking kunne få en rumflyvning med firmaet Virgin Galactic. Under flyvningen oplevede han vægtløsheden otte gange, skriver Wikipedia.

Stephen Hawking har ved flere lejligheder givet udtryk for sin bekymring for, at menneskeheden går til grunde på grund af en atomkrig, en kunstigt fremstillet virus eller andre farer. Derfor mener han, at rummet bør koloniseres.

En god historie og formidling af spændende viden
Man kan sige, at denne bogserie på en gang ønsker at fortælle en god historie og samtidig formidle konkret viden om fysik og astronomien og lysten til at lære mere om naturvidenskab til læserne. En virkelig god hjælp til formidlingen er bogens farveplancher og forklaringerne i bogens faktabokse. NASA-billederne af sorte huller, stjernetåger, galakser, Saturns måner, kometer m v. er utroligt smukke og meget særdeles interessante.

Målgruppen er børn i de midterste skoleklasser på 8-14 år, men efter anmelderens mening vil den også være interessant for børn et par år ældre.

Den første bog i serien er oversat til 38 sprog og udgivet i 43 lande. Og nr. 2 er godt på vej til at nå samme resultat.